: dansk erhvervsvirksomhed, stiftet 1939, til at bryde
kryolit ved Ivittuut i Grønland. Da man 1962 kunne se slutningen på
forekomsterne, begyndte Kryolitselskabet at investere sin overskudskapital i
produktioner i Danmark som maskiner, saltudvinding, småkager og marcipan. Af
aktiekapitalen på 135 mio kr. ejede staten 50%. Poul Schlüter-regeringen solgte
1985 under protest fra Socialdemokratiet statens andel til højestbydende
private købere, samtidig med at Kryolitselskabet optoges til børsnotering.
Efter ophør af kryolitudvindingen blev Kryolitselskabet 1989 omdannet til et
kapitalformidlingsselskab.
........................................................................................................................