Det kurdiske folk lever i et meget stort område
der strækker sig fra Iran i øst og ind over Iran, Syrien og Tyrkiet i vest;
endvidere en mindre gruppe i USSR. Denne opsplitning på flere nationalstater
har vanskeliggjort deres selvstændigheds· og selvstyrebestræbelser.
: iransk-talende befolkning i Zagros og
Taurusbjergene (Vestasien), ca. 7 mio. Kurdere har gentagne gange krævet
oprettelse af en kurdisk nationalstat, men da kurderes udbredelsesområde er
delt på flere nationalstater (især Tyrkiet, Iran og Irak) er selvstændighedsbestræbelserne,
der ofte har haft karakter af åben krig, særlig vanskelige og har hidtil været
resultatløse. I Irak oprettedes 1975 et kurdisk autonomt område, men områdets
grænser kunne ikke fastsættes, og fra 1979 genoptoges de væbnede kampe; efter
den amerikansk-ledede FN-styrkes besejring af Irak 1991, iværksatte kurderne en
offensiv, som nedkæmpedes. Efter en kurdisk masseflugt etableredes en internationalt
overvåget beskyttelseszone. Kurdere er sunnitter, hvorfor det nye shiitiske
islamiske regime i Iran fra 1979 har indledt en kraftig offensiv mod kurdere i
landet. I Tyrkiet har kurdere været udsat for forfølgelse, især medlemmer af
det i 1984 dannede Kurdistans Arbejderparti.
........................................................................................................................