kyberne'tik: videnskab der studerer kommunikations-
og styringsmekanismer i levende organismer, maskiner og samfund. Grundsynspunktet
i kybernetik er at styring, kommunikation, feedback, information og beslægtede
begreber er relevante både for biologiske og teknologiske fænomener. Heraf
følger at matematisk styringsteori og statistisk kommunikationsteori som bygger
på disse begreber, kan anvendes både på biologiske og teknologiske fænomener.
Dette synspunkt er senere generaliseret til også
at gælde sociale fænomener (fx virksomheder). Som en konsekvens hævder kybernetik
at der ikke findes nogen kvalitativ forskel på mennesker og maskiner, kun en
kvantitativ forskel i kompleksitet.
........................................................................................................................