Labrador retriever regnes for at være den mest
udbredte hunderace i verden, og kaldes derfor ofte også Verdensracen. (The
World Breed)
Levetid: 12 til 13 år
Oprindelsessted: Canada
Slægt: Hund
Klasse: Yngle
Vægt: Hunkøn: 27–35 kg, Hankøn: 27–40 kg
Højde: Hunkøn: 54–60 cm, Hankøn: 56–62 cm
Labrador retriever (også blot kaldet Labrador,
eller Lab).
Labrador retriever (hvalp)
Den er den mest talrige hunderace i USA,
Storbritannien, Canada, Australien, Holland og Ungarn, samt i Danmark, hvor
mere end hver tiende registrerede hund er en Labrador retriever.
Beskrivelse
Labrador retrieveren er en godmodig og alsidig
race, som særligt er kendetegnet ved dens rolige og menneskekærlige sind, at
den er forholdsvis smidig og adræt, og er særlig god til at svømme.
Labrador retrieveren er velegnet som familiehund
og er kendt for at være glad for børn og venlig mod fremmede, og for at være
god til at omgås andre hunde og komme godt ud af det med andre kæledyr.
Labradoren er samtidig lydhør og arbejdsom, og i
stand til at yde en stor og stabil indsats i arbejdssituationen. Den kræver
derfor en del aktivering og motion for at fungere optimalt.
Labradoren anvendes pga. sin alsidighed,
lærevillighed og kvalitet som arbejdshund til en lang række funktioner: som
jagthund (særligt til vandapportering af fugle), tjenestehund for politi og
redningstjeneste, samt som servicehund for blinde og handicappede, særligt i
USA og Danmark.
Labrador retrieveren har generelt set færre
adfærdsproblemer end stort set alle andre hunderacer i Danmark. Særligt
problemer med aggression mod børn og frygt for fremmede ses yderst sjældent hos
labradoren, sammenlignet med andre hunderacer.
Historie
Labradoren stammer oprindeligt fra øen Newfoundland
i Canada, hvor man krydsede forskellige vandapporterende hunde med Newfoundlænderen,
for at få en noget lettere, men stadig arbejdsom og stabil, arbejdshund.
Oprindeligt blev de kaldt "St. John's Water Dog", "St. John's
Dog" (efter øens hovedstad, St. John) eller "Lesser Newfoundland
Dog". Navnet Labrador fik de først efter at være blevet bragt til England
i løbet af 1800-tallet.
Pelsfarve
og genetik
Labradoren kommer i tre forskellige
farvevarianter: sort, gul og brun (også kaldet: chokoladefarvet). Hvilken farve
hunden får bestemmes af hvilke gener der optræder to bestemte steder i hundens
arvemasse (DNA), kaldet Locus B og Locus E. Locus B bestemmer tætheden af
pelsens farvekorn og afgør om hunden bliver sort eller brun, og Locus E
bestemmer om der overhovedet produceres farvestof, og dermed om hunden bliver
gul eller en af de mørke farver. Den gule variant kan variere fra næsten hvid
(off-white) til gylden eller rødlig.
Labradoren har som alle andre hunde 78 kromosomer
(mod menneskets 46), ordnet parvis i 39 par. For hvert par gælder det at det
ene kromosom arves fra moren, det andet fra faren. Locus B og Locus E findes
således begge i to udgaver hos hver enkelt hund, på det kromosom som er arvet
fra moren, og på det kromosom som er arvet fra faren. Genvarianterne for gul og
brun er recessive gener, dvs. de skal optræde på begge kromosomer (=være
homozygote) for give henholdsvis brun eller gul pelsfarve, mens de varianter
der resulterer i sort pelsfarve er dominante, og derfor kun behøver at optræde
på en enkelt af kromosomerne, for at resultere i sort pelsfarve.
Det betyder, at hvis vi tager udgangspunkt i sort,
som er den almindeligste farve, så bliver pelsen sort, hvis genet for den sorte
variant (normalt skrevet med stort B eller stort E) er til stede på mindst et
af kromosomerne, ved både Locus B og Locus E.
Følgende kombinationer giver derfor sort
pelsfarve: (B/B E/E) = type I, (B/B E/e) = type II, (B/b E/E) = type III &
(B/b E/e) = type IV.
Er genet for gen gule variant (lille e) til stede
på begge kromosomer ved Locus E, bliver pelsen gul, uanset hvilke gener der
findes på Locus B.
Følgende kombinationer giver derfor gul pelsfarve:
(B/B e/e) = type V, (B/b e/e) = type VI & (b/b e/e) = type VII.
Gule hunde med gentype VII er desuden kendetegnet
ved en leverfarvet næse.
Er genet for den brune variant (lille b) til stede
på begge kromosomer ved Locus B, bliver pelsen brun (med mindre genet for gen gule
variant (lille e) til stede på begge kromosomer ved Locus E – så bliver pelsen
gul og næsen leverfarvet).
Følgende kombinationer giver derfor brun
pelsfarve: (b/b E/E) = type VIII & (b/b E/e) = type IX
Fordelingen af pelsfarver i et kuld kan dermed bestemmes
ud fra følgende skema (gul* = helt eller delvist med leverfarvet næse):
Parrer man to gule hunde bliver alle hvalpe gule.
Parrer man to brune hunde får man stort set kun brune hvalpe, dog af og til
enkelte gule hvalpe med leverfarvet næse.
Parrer man en brun og en gul hund, eller sort med
sort eller en anden farve kan man til gengæld få alle pelsfarver, selvom sort
og sort dog oftest giver sorte hvalpe, og gul og sort oftest giver et kuld som
består af både sorte og gule hvalpe.
........................................................................................................................