['la:gərkvist],
1891-1974: svensk forfatter. Hans tidligste værker, der var præget af
ekspressionismen formuleret i programskriftet Ordkonst och bildkonst (1913), omfatter digtsamlinger og dramaer,
der tolkede tidens angst og ensomhed. Lagerkvists søgen efter livets meninger
kom til udtryk i fantasien Det evige smil
(1920, dansk 1939) og videreførtes i bl.a. barndomsskildringen Gæst hos virkeligheden (1925, da. 1949).
Humanismens idealer som modsætning til nazistisk voldsmentalitet mødes bl.a. i
romanen Bøddelen (1933, dansk 1945).
Efter 2. verdenskrig har det bærende motiv i Lagerkvists digtning været
menneskets søgen efter Gud, bl.a. i romanerne Barabbas (1950, dansk samme år), og Ahasverus' død (1960, dansk samme år). Nobelprisen 1951.
........................................................................................................................