Sébastien Le Prestre, seigneur de Vauban, senere marquis de
Vauban (15. maj1633 i Saint-Léger-de-Fougeret,
Nièvre – 30. marts 1707 i Paris), ofte blot kaldet Vauban, var en fransk
marskal og sin tids største fæstningsingeniør.
Vauban kom som 17-årig til den spanske armé under den
berømte Condés befaling; på grund af sine matematiske kundskaber tiltrak han
sig snart dennes opmærksomhed og blev anvendt som ingeniør. 1655 blev han
officer i det franske ingeniørkorps og fandt her rig lejlighed til at udmærke
sig ved flere fæstningsangreb; han ledede allerede 1658 belejringen af
Gravelines, Ypern og Oudenarde. I den derpå følgende fredsperiode optrådte
Vauban som fæstningskonstruktør og udkastede bl.a. planen til
befæstningsanlæggene ved Dunkerque. I de senere uafbrudte krige under Ludvig
XIV erhvervede han sig en enestående krigserfaring, idet han deltog i 140 slag
og træfninger og til dels selv ledede 53 belejringer, men aldrig et forsvar.
Tillige byggede han 33 nye og forandrede ca. 300 ældre fæstninger, deriblandt
Luxembourg.
1677 blev Vauban generalinspektør over alle franske
fæstninger, 1703 maréchal de France, og 1705 trådte han tilbage efter 57 års
aktiv tjeneste. Vauban var ikke opfinder af nogen helt ny form, men han
forbedrede og udviklede på genial vis de tidligere anvendte bastionær-systemer
og forstod mesterlig at tilpasse sine udkast efter terrænet. Sædvanlig skelner
man imellem 3 vaubanske fæstningssystemer — manérer —, I det hele rent
bastionære; den 2. og 3. manér er væsentlig kun at betragte som forstærkede
modifikationer af den 1.
Endnu højere end som fæstningskonstruktør står Vauban som
grundlægger af det systematiske regelmæssige angreb, hvorved han, ved en rigtig
anvendelse af de angrebsmidler, særlig de artilleristiske, som var til rådighed,
skaffede angriberen en decideret overlegenhed i fæstningskrigen. Vauban
indførte således ricochetskuddet, paralleller m.v. Han ville erobre fæstningen
skridt for skridt med spaden og ikke ofre menneskeliv til ingen nytte ved
uforberedte storme. Han samlede og begyndte et stort værk Mes oisivetés; uddrag
heraf er fremkomne efter hans død under titelen Vaubans memoirer. Forskellige
under Vaubans navn udkomne skrifter, bl.a.: Attaque et défense des places
(1739) m.fl., er vel ikke forfattede af ham selv, men vistnok udarbejdede efter
hans efterladte optegnelser. Hans Dime royale er et højst interessant
finansvidenskabeligt værk.
........................................................................................................................