legitimi'tet: lovlighed, retmæssighed, retfærdiggørelse;
regents eller anden øvrigheds ret til at sidde inde med magten; den opfattelse
i et socialt system (gruppe, organisation, nation) at en foreteelse er
retmæssig. Legitimitet kan begrundes med at magthaverne styrer med guddommelig
sanktion eller med historiens ret, eller med at de styrer som følge af folkets
overdragelse af magten til dem. Ifølge Max Weber er legitimitet det eneste
stabile grundlag for et effektivt fungerende regeringssystem.
........................................................................................................................