• kommune ved Roskilde, Region Sjælland; 8.308 indb.1985.
Byer med mere end 500 indb.1985: Osted (2.124), Lejre (1.635), Gevninge (1.500).
• Lejre by: stationsby på banen Roskilde-Holbæk. Arkæologiske
udgravninger har her fremdraget en række skibssætninger fra ældre vikingetid,
hvoraf den største intakt har målt 80 m. Desuden er fundet en gravplads og
hustomt. 1986 udgravedes resterne af en stor bolig, antagelig en kongegård, fra
vikingetiden. I den nærliggende Grydehøj blev 1958 fundet en brandgrav fra
yngre jernalder. Alle fund er fra 900-tallet. I flere henseender kan Lejre
sammenlignes med Jelling. NV for Lejre Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter.
........................................................................................................................