:
• kommune i Region Midtjylland; 19.394 indb.1985.
Byer med mere end 500 indb.1985: Lemvig (7.338), Nissum (821), Bøvling Bjerg
(661), Bækmarksbro (586), Ramme (562).
• Lemvig by: den centrale del ligger i bunden af en dal,
langs hvis sider forstæderne er vokset op. Middelalderlig korskirke, der 1934
fik løgformet kobberspir; museum i empiregården Vesterhus. 4 m dyb havn;
jernbane til Vemb og Thyborøn. Amtsgymnasium, der er jordopvarmet; seminarium.
Feriecenter. Industrien omfatter bl.a. fiskefiletfabrik, skibsværft,
svineslagteri og landbrugsmaskinfabrik. Ældste privilegier fra 1545.
Lemvig er en by og købstad i det nordlige Vestjylland med
7.031 indbyggere (2014)[1],
beliggende ved den vestlige del af Limfjorden i et bakket landskab omkring Lem
Vig. Lemvig er hovedby i Lemvig Kommune og ligger i det nordvestlige hjørne af
Region Midtjylland.
Første gang byen nævnes er i et brev til kongen i år 1234.
Derudover fik byen købstadsprivilegier i 1545. Lemvig ligger i det gamle
Skodborg Herred.
Lemvig er også kendt som byen Lidenlund fra tegneserien
"Livets gang i Lidenlund", tegnet og skrevet af Henning Gantriis.
Gl. Lemvig kommune er grundlagt 1970 af Bøvling, Dybe,
Fabjerg, Ferring, Fjaltring, Flynder, Gudum, Heldum, Hove, Hygum, Lemvig,
Lomborg, Møborg, Nees, Nørlem, Nørre Nissum, Ramme, Rom, Trans, Tørring og
Vandborg Sogne.
Den gamle kommune blev sammenlagt i 2007 med
Thyborøn-Harboøre Kommune til Lemvig Kommune.
Lemvig by er een stor dal, ment på den måde at selve byen er
omgivet af bakker. På toppen af den nord-østlige bakke finder man bl.a. Lemtorpskolen
og Lemvig Bowling Center. På vej op (hvis man følger Østerbjerg) kommer man
forbi sygehuset.
På toppen af den syd-vestlige bakke finder man bl.a. Lemvig
Gymnasium, Christinelystskolen, Lemvig Idræts- og Kulturcenter (med tilhørende
svømmehallen), Lemvig GF og Lemvig station (tog og bus). På vej op (hvis man
her følger Vesterbjerg) finder man Lemvig Museum.
Vælger man i stedet at følge Strandvejen langs fjorden ud
mod Gjeller Odde møder man inden Lemvig Golfklub, Lemvig Roklub og Hotel Nørre
Vinkel. Bag roklubben ligger Lemvig Feriecenter og bagved Lemvig Sejlklub.
Lige efter Lemvig Museum finder man Planetstien, som er en
af Lemvigs helt store seværdigheder.
For foden af Ny Sønderbjerg findes Lemvig Sø, Kolonihaverne,
Søhuset (hvor Thøger Larsen Gruppe (under DDS) hører til) og Sødalen. Drejer
man til venstre (mod syd) for enden af Sønderbjerg kommer man i retning af Rom
og Lemvig flyveplads.
........................................................................................................................