: den i middelalderen fremherskende samfundsstruktur i
V-Europa, især i 800-1200-tallet. Lensvæsen opstod i Frankrig på baggrund af
den agrare selvforsynings-økonomis fremvækst i senantikken. Pga. mangelen på en
fast statslig og social organisation hvilede samfundsordenen på private
kontraktforhold mellem lensherrer og lensmænd, vasaller. Lensherren forpligtede
sig til at yde vasallen beskyttelse og gav ham brugsret til jord eller
indtægtsrettigheder; til gengæld skulle vasallen yde krigstjeneste for
lensherren. Oprindelig var lensforholdet ikke arveligt, men fra slutningen af
800-tallet blev brugsretten til jorden til en arvelig ejendomsret. Den feudale
struktur havde form af en hierarkisk pyramide, idet kongens vasaller
videreforlenede deres len til undervasaller. Lensvæsen medførte i Frankrig og
Tyskland opløsning af rigsenheden. I England indførtes lensvæsen i en mere centraliseret
form efter 1066, Fra 1000-tallet afløstes lensvæsen gradvis af det lagdelte
stændersamfund, og den franske kongemagt genvandt sin styrke, mens opløsningen
i Tyskland blev permanent. I Danmark fik lensmændene, bortset fra hertugerne af
Sønderjylland, aldrig arvelig stilling, og efter 1662 trådte amterne i lenenes
sted. Se også feudalisme.
........................................................................................................................