['liçtən∫tainJ:
fyrstendømme i Nordeuropa; omfatter et stykke af Rhinsletten samt vestkanten af
Ratikonalperne.
Liechtenstein: fyrstendømme; 160 km². Hovedstad Vaduz, 4.900 indb.1984.
• Befolkning: 16.600, 1960; 21.400, 1970; 26.680, 1984.
• Religion: romersk-katolske kirke.
• Sprog: tysk.
• Vigtigste handelspartner Schweiz. BNP pr. indb. 1980 $16.440
(DK $ 12.950).
• Møntfod: schweizerfranc a 100 centimes.
• ØKONOMI OG ERHVERV. Siden 1930erne har Liechtenstein
udviklet sig fra et landbrugsland til et stærkt specialiseret industriland. Ca.
30% af arbejdskraften er gæstearbejdere. Der dyrkes korn, vin, frugt og holdes
kvæg. Industrien frenstilles maskiner, keramik, lædervarer, tekstiler,
levnedsmidler og farmaceutiske midler. Frimærkeudgivelser for filatelister giver
ligesom turismen betydelige indtægter. De lave skatter har tiltrukket mange
udenlandske firmaer; i 1980 var Liechtenstein sæde for 25.000 firmaer af
udenlandsk oprindelse.
• HISTORIE. Liechtenstein oprettedes som arveligt
fyrstendømme 1719 under den østrigske adelsslægt Liechtenstein, der kendes fra
1100-tallet 1918 erklæredes Liechtenstein fuldt uafhængigt af Østrig, men
sluttede 1921 mønt- og 1924 toldunion med Schweiz, der tillige varetager
udenrigspolitikken. Kvinderne fik valgret til Liechtensteins parlament 1984.
........................................................................................................................