[lᴐk],
1632-1704: engelsk filosof og pædagog; grundlægger af den engelske empirisme. I
sit hovedværk An Essay Concerning Human
Understanding (1690) kritiserer Locke læren om medfødte ideer og hævder at
sjælen fra fødslen er tom, som en ubeskrevet tavle; sjælens indhold bygges op
gennem erfaringen; der gives ingen ren fornuftserkendelse. I sin politiske filosofi
hævder Locke at statsmagten er grundet på en pagt med folket med henblik på at
værne om alles liv, frihed og ejendom, og han stillede som den første krav om
statsmagtens deling. I opdragelsen gælder det ifølge Locke om at udvikle
børnene til selvstændige individer. Locke fik stor betydning for
oplysningstidens tænkere og de liberalistiske og demokratiske ideers udvikling
og gjorde erkendelsesproblemet til filosofiens hovedproblem.
........................................................................................................................