: billede der kan dannes ved spejling i grænselaget mellem
varm og kold luft. Befinder dette grænse lag sig ved jordoverfladen (som fx i
ørkenen) vil lysstråler fra genstande (fx en palme) nå den iagttagende ad to
veje: dels direkte, dels indirekte via genstandens spejlbillede i grænselaget
ved jordoverfladen. Man vil således se genstanden samtidig med dens
spejlbillede, som om den også befandt sig nede i jorden, men på hovedet. Det er
dette fænomen der også kan få himlens spejling i grænselaget til at fremtræde
som et vandområde på jorden. Befinder grænselaget sig i højere dele af
atmosfæren kan en tilsvarende spejling finde sted på undersiden af dette lag,
således at genstande på den anden side af horisonten vil kunne ses som et spejlbillede
i atmosfærens højere luftlag. Sådanne luftspejlinger vil vise sig ret- og
omvendte, afhængig af de konkrete atmosfæriske forhold.
........................................................................................................................