: hovedgård N for Vordingborg. Kendt fra 1300-tallet;
tilhørte 1661-73 Svend Gjønge Poulsen. Trefløjet hovedbygning fra 1815, senere
udvidet; lade fra 1777. Siden 1827 i familien Collets eje.
Lundbygaard Gods' historie rækker tilbage til
13-hundredetallet. I 1661 tildelte kong Frederik d. III godset til
Gøngehøvdingen. Han udførte under svenskekrigene heroiske bedrifter, der siden
er blevet dramatiseret af folkekære Carit Etlar.
Efter at Svend Povlsen var gået konkurs, overtog
Kronen igen godset, som i 1774 blev udskilt fra Det Sydsjællandske
Ryttergodsdistrikt. I 1828 kom det til familien Collet, hvor nu 7. generation
ejer godset. Den nuværende ejer er tidl. forsvarsminister, kammerherre, hofjægermester
Bernt Johan Collet.
Museet huser en privat samling fra Forhistorisk
Tid samt Ældre og Yngre Stenalder. Museets samling er udgravet af Hofjægermester
Holger Collet, som sammen med en tilknyttet konservator gennemførte
udgravninger af fund fra Maglemosekulturen, som delvis befandt sig på godsets
jorder.
Den historiske del af Lundbygaards bygningsanlæg
er et fornemt 8-kantet anlæg, som er opført i nyklassicistisk stil 1784-1810.
Anlægget er fredet og fremstår i dag som et af de smukkeste og mest velholdte
på Sjælland.
Anlæggets bygninger er hvide og tagene på
hovedbygningerne af sortglaserede, håndstrøgne tegl fra Holland.
Hovedbygningens facade er prydet med joniske søjler og mæanderborter. Til
sidebygningerne er der brugt røde tegl for at fremhæve hovedbygningens status.
Oprindeligt stod hovedbygningen og dens fløje hver
for sig. Men af praktiske grunde blev der i begyndelsen af
nittenhundredetallet, af Hofjægermester Holger Collet, gennemført en meget
vellykket sammenbygning af hovedbygning og fløjene. I årene 2006-2008 gennemrestaurerede
den nuværende ejer alle bygningsfacader og vinduer med oprindelige materialer
og teknikker.
Parkanlægget på Lundbygaard Gods er anlagt i klassisk
romantisk stil, med forbillede i den engelske 1800-tals havetradition. Der er i
dag flere stilelementer tilhørende den romantiske have, bl.a. en gravhøj,
runesten, løgbede og fine lindealléer. Den naturnære, romantiske stil
komplimenterer godsets arkitektoniske linjer på fornemste vis.
Midt på den 2 ha. store plæne står en 300 år
gammel rødbøg, hvor det Konservative Folkeparti tidligere fejrede sine
Grundlovsmøder under. Denne fantastiske rødbøg har en omkreds på 12 meter, og
der er allerede plantet dens afløser ved siden af, til når bøgen ikke kan mere.
Bernt Johan Collet har igennem de seneste 40 år
indført flere specielle træer i parken, så den i dag fremstår som et lille
arboret. Inspirationen har han hentet på sine mange rejser, ikke mindst i USA.
........................................................................................................................