: tidligere hovedgård NØ for Varde. Oprettet o.
1600. Hovedbygning i nyklassicisme fra 1785. Ladegården brændte 1950. Del af
stamhuset Nørlund 1790-1922, derefter udstykket.
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning opført af amtmand
Andreas Teilmann i 1785.
Lunderups hovedbygning er en relativt beskeden
enkeltfløjet bygning. Bygningen, der er opført i gule mursten, er i én etage
over en hævet kælder.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Godt tyve år før han lod opføre hovedbygningen,
byggede Andreas Teilmann i 1768 en trelænget avlsgård. Avlsgården, der var
opført i gule sten og havde stråtag, brændte i 1939. Efter branden opførtes i
1951 det nuværende rødpudsede, kamtakkede avlsanlæg ved arkitekten Aage
Beldringe. Avlsgården er forbundet med hovedbygningen af lave mure.
Adresse: Lundvej 176. 6800 Varde
Hører sammen med Nørholm. Af fæstegårdene er de 3
af den nedlagte Agerkrog og en fjerde er Asserbæk Mølle.
Drift: Gården er bortforpagtet. Besætningen består
af: 70 fedekreaturer, 12 heste, 14 føl, 20 får.
Ejerhistorie
Fra slutningen af 1500-tallet søgte kongen at
samle krongodset. Kongen måtte - ligesom borgerlige - ikke købe adelsgods, så
samlingen af krongodset måtte ske gennem såkaldte mageskifter, hvor kongen og
adelen så at sige byttede godser.
Initiativtageren til de mange mageskifter var
Frederik II, der efter tronbestigelsen i 1559, gik i gang med at samle
krongodset. Begrundelsen var kongens forkærlighed for den pladskrævende
parforcejagt, men initiativet havde også en række administrative og økonomiske
fordele, bl.a. blev det lettere for godsejeren at opkræve hoveri.
Blandt de mange godser, der blev mageskiftet, var
også Lunderup, som kongen i 1579 mageskiftede til Johan Brockenhuus. Ved Johan
Brockenhuus' død i 1587 arvede datteren, Karen Brockenhuus og hendes mand, Otte
Krag, gården. Det var Krag, der - gennem tilkøb af bøndergods - sikrede,
at Lunderup fik status af hovedgård. Efter Krags død i 1622 tilfaldt Lunderup
Karen Brockenhuus' bror, som dog allerede samme år solgte gården. Den nye ejer
var Hans Lange, der tilhørte den gamle vestjyske adelsslægt Lange-Munk.
I 1631 flyttede Hans Lange til Lunderup, da han på
grund af økonomiske vanskeligheder måtte sælge sin nærliggende herregård
Nørholm.
Ved Langes død i 1649 overtog hans svigersøn,
Bendix Nordby, Lunderup. Bendix Norby havde tilbragt en periode i
landflygtighed, da han havde været indblandet i Niels Arenfeldts proces. Niels
Arenfeldt fra Boller i Vendsyssel, var anklaget for et mislykket forsøg på at
forgifte sin kone - og Nordby blev altså indblandet i sagen og måtte flygte.
Inden sin død i 1688 overdrog Bendix Nordby
Lunderup til sin søn, Christian Nordby. Hans enke solgte i 1679 gården til
provstiskriver Peder Nielsen fra Kærgaard, der købte en del jord til gården.
Peder Nielsens søn, der overtog gården i 1693, gældsatte sig voldsomt. I 1695
solgte han derfor gården til én af farens slægtninge, og de følgende år
skiftede Lunderup hyppigt ejer blandt familiens medlemmer.
I 1718 overtog Stephen Nielsen, der var en fjern
slægtning til Peder Nielsen, som konsekvens af en række byttehandler, fuldt
ejerskab af Lunderup. Året efter blev han adlet under navnet Ehrenfeld, og i
1726 købte han de nærliggende herregårde Nørholm og Agerkrog. I forvejen havde
han i 1717 arvet Endrupholm.
Efter Stephen Nielsens død i 1741, ægtede enken
amtmand Christian Teilmann, og det var Teilmanns søn, Andreas Charles Teilmann,
der i 1749 overtog Lunderup og Nørholm. Andreas Teilmann blev i 1751 adlet, og
da han var ugift, oprettede han i 1790 - få måneder før sin død - et stamhus.
Et stamhus var en ejendom, hvis arve- og ejendomsret var båndlagt, hvorfor
ejendommen eller godset hverken måtte deles, sælges eller pantsættes. Teilmanns
stamhus omfattede herregårdene Nørholm, Lunderup og Agerkrog, og den
begunstigede var hans niece, Christine Marie de Teilmann, og hendes
efterkommere.
I 1861 arvede Christine Marie de Teilmanns
barnebarn stamhuset. Denne Theodor Rosenørn-Teilmann var af sin faster, den
sidste direkte efterkommer af Christine Marie Teilmann, blevet udpeget til at
overtage stamhuset. Rosenørn-Teilmann var medlem af landstinget for
godsejerpartiet Højre. Han havde gået i skole med konseilspræsident, dvs.
statsminister, Christian Emil Frijs fra Frijsenborg, og da Frijs i 1865 dannede
regering, blev Rosenørn-Teilmann bedt om at være kulturminister.
Rosenørn-Teilmann var minister frem til 1868, og
han var dermed medlem af den godsejerregering, der gennemførte den konservative
grundlovsændring i 1866. Med grundlovsændringen konsoliderede
godsejerregeringen sin politiske magt og indflydelse.
Den gennemsete grundlov dannede på mange måder
kimen til den modvilje mod godsejerne, som var en medvirkende årsag til, at
lensafløsningsloven i 1919 blev så gennemgribende.
Med Grundloven i 1849 havde man vedtaget en
hensigtserklæring om, at de danske len, dvs. grevskaber, baronier og stamhuse,
på sigt skulle opløses. I 1919 havde godsejernes politiske modstandere fået
magten til at realisere hensigtserklæringen, og det blev besluttet, at lenene
skulle overgå til fri ejendom mod en afgift til staten på 25 % af lenets værdi
og en afståelse af 1/3 af jordtilliggendet. Dertil kom, at alt tilbageværende
fæstegods skulle sælges til selveje.
I 1922 blev også Lunderup ramt af
lensafløsningslovens bestemmelser. Jordtilliggendet blev udparcelleret til husmandsbrug,
og Teilmanns datter, Ingeborg Christiane Rosenørn-Teilmann, måtte i 1925 -
efter at have ejet Lunderup i 46 år - sælge gården til hotelejer Søren
Christensen.
Lunderup har i det 20. århundrede haft en række
skiftende ejere, og blev i 2013 ejet af Lunderup ApS.
........................................................................................................................