Lungholm

: hovedgård SØ for Rødby. Kendt fra 1400-tallet. Hovedfløjen er opført 1856-57, de to skråtstillede sidefløje 1639. Fra 1784 i familien (Bertouch)Lehns eje, Sammen med Højbygård som stamhus fra 1803, som baroniet Sønderkarle 1819-1925.

Lungholm

Bygningshistorie

Lungholm hed oprindelig Olstrupgård og nævnes første gang i 1434. Gården kom hurtigt under Krenkerup Gods og førte en meget beskeden tilværelse, indtil den berømte Palle Rosenkrantz overtog Krenkerup. Med Palle Rosenkrantz oprandt en ny æra for den da 200 år gamle gård. Han udvidede jordarealet og byggede i 1639 en helt ny gård, der bestod af 2 længer, der løb sammen i en spids, hvori der stod en mindre, firkantet pavilonbygning.

Lungholm

Disse 2 længer, øst- og vestlængen, står der endnu. En bred voldgrav adskilte borggård og avlsgård. Gården fik navn efter Palle Rosenkrantz' tredie hustru, Lisbeth Lunge, og stod uforandret i over 200 år. Efter omskiftelige forhold solgtes Lungholm til Christian Ditlev Reventlow (den ældre), der indlemmede gården i sine besiddelser. I 1729 oprettedes grevskabet Christiansborg, der kort efter blev omdøbt til Christianssæde. Da den senere statsminister Christian Ditlev Reventlow overtog godserne, var de meget forsømte. Han fik tilladelse til at sælge Lungholm fra grevskabet. Køberen var den rige handelsmand Baron Poul Abraham Lehn, Berritzgård. Dette ejerskifte blev indledningen til et nyt afsnit i gårdens historie. Efter en årrække som en art forpagtergård under Christianssæde blev den midtpunkt i et stamhus.

Af gårdene Lungholm, Højbygård og et par mindre gårde oprettedes stamhuset med det mærkelige navn Sønderkarle. Poul Abraham Lehn bestemte før sin død, at Lungholm skulle tilfalde hans dattersøn, Poul Godske von Bertouch. I 1819 blev stamhuset ophøjet til et baroni, og den unge besidder blev lensbaron og antog slægtsnavnet Bertouch-Lehn.

Hans søn, Julian von Bertouch-Lehn, ombyggede 1853-56 Palle Rosenkrantz' hovedbygning. Den gamle pavilonbygning blev nedrevet, og sidefløjene blev afkortet, så der blev plads til en hovedbygning. Der blev i hans tid også anlagt den smukke park i engelsk stil. Den nye hovedbygning blev projekteret og opført af Kongelig Bygningsinspektør Arkitekt L.A. Winstrup.

I 1905 fik hovedbygningen tilført en uforholdsmæssigt stor tårnbygning midt i facaden, som dog i 1952 blev nedrevet. Den oprindelige hovedbygning fra 1856 havde en hovedtrappe midt i facaden. Da tårnet blev fjernet, blev denne trappe ikke genetableret.

Realdania, EU, Kulturarvstyrelsen, Nykredits fond og Berntsenfonden har bevilget støtte til ombygning af Lungholms hovedbygning, fløje og Herskabsstald og indretning af Slottet til ferieudlejningsformål samt wellness/terapi med særlig god tilgængelighed for alle handicapgrupper.

Realdania har udtalt: "Lungholm Gods på Lolland kan dateres tilbage til 1639, men er i dag et herregårdsanlæg, der har udtjent sin oprindelige funktion, og de fredede bygninger var i begyndende forfald. Projektet skal revitalisere godset ved etablering af et feriecenter med faciliteter, der gør det muligt for svært handicappede og deres pårørende at nyde godt af godsets smukke omgivelser og ferietilbud. Feriecentret bliver det første samlede oplevelses- og ferietilbud til handicappede i og omkring et fredet bygningsværk i Danmark, og ombygningen sker med respekt for godsets fredede status. Støtten er bl.a. givet, fordi projektet er et fint eksempel på, hvordan bevaring gennem udvikling vil kunne skabe en bæredygtig fremtid for et smukt, fredet herregårdsanlæg, der udgør en vigtig del af vores historiske arv."

I perioden 2007 – 2009 efter støtten var bevilliget og i tæt samarbejde med arkitekt Merete Lind Mikkelsen MAA, gennemgik Lungholm Slot en nænsom renovering. De to længer, øst- og vestlængen, er gennemgribende renoveret og ombygget dels til beboelse for godsets ejer og dels med wellnessfaciliteter i vestlængen. Hovedbygningen er ligeledes renoveret og indrettet til udlejning i forbindelse med ferieophold, møder og lignende. Herskabsstalden er ombygget til 2 selskabslokaler til 150 personer med dertilhørende stort cateringkøkken.

Ved hjælp af støtte fra Nykredits Fond og Kulturarvstyrelsen er den før omtalte hovedtrappe nu blevet genetableret (okt. 2010), og bygningsanlægget er således bragt tilbage til dets oprindelige stil og udtryk. Lungholm er stadig i slægten de Bertouch-Lehns eje. Nuværende ejer (2014): Godsejer, Nicolas Erik Carl Poul Johan Dmitri baron de Bertouch-Lehn.

Lungholm