hovedgård SV for Nyborg. Trefløjet hovedbygning på
voldsted fra 1300-tallet, omgivet af grave; V-fløj opført ca. 1600-40, S-fløj
1784 og N-fløj 1786. Avlsgården har porthus fra 1642. Ejet af slægten
Lindegaard 1769-1913, ejerfællesskab med Ravnholt fra 1914.
Lykkesholm
Slot - Historie
Lykkesholm Slot ligger i stærkt kuperet terræn i
en sænkning ved Ørbæk-åens kilder og for enden af en større sø, der omkranses
af moser og skovklædte skrænter, fjernt fra nærmeste bebyggelse.
Slottets historie går mere end 600 år tilbage. I den sene middelalder var
stedet ejet af Kirstine af Magelund og var dengang en stærkt befæstet borg, som
blev beskyttet af mægtige jordanlæg og dybe grave og volde.
Siden blev slottet flyttet til dets nuværende placering og omdøbt til
Lykkesholm Slot.
Ejet i 9 dage af Dronning Margrethe den I
I 1391 ejede Dronning Margrethe I (1387-1398)
slottet - men det blev kun for en kort periode. Hun var bange for, at
fæstningen Lykkesholm skulle blive stormet og overtaget af adelen, som på dette
tidspunkt var oprørsk overfor dronningens reformer.
Resultatet blev, at Dronning Margrethe videregav Lykkesholm Slot til sin tro
væbner, Henneke Olufsen Bjørn, for "tro tjeneste i fortid og fremtid"
mod at han fjernede befæstningerne og flyttede Lykkesholm til sin nuværende
placering.
Dronningen døde af pest den 28. oktober 1412 i Flensborg Fjord og genså så vidt
vides aldrig Lykkesholm efter overdragelsen.
Brand på
Lykkesholm Slot
I midten 1660'erne stod slottet i flammer, men det
blev dog hurtigt genopbygget. Vestfløjen i renæssance stil er opført i 1668,
mens sidefløjene er kommet til i 1780'erne.
I 1859 Brændte hovedparten af avlsbygningerne, samt "Nyborg Port" og
"Svendborg Port", så nu kun "Odense Port" står tilbage.
Avlsbygninger blev hurtigt genopført og står i dag stadig på Lykkesholm.
Spøgelseskaret
og hyldekvinder
Også Lykkesholm Slot har sine spøgelser. Gentagne
gange ved nattetide er der blevet set en spøgelseskaret - både i slotshaven og
ved selve slottet.
Det siges ifølge sagnet at være gamle herskaber fra Lykkesholm, der stadig spøger,
fordi de ikke kan finde ro.
Man skal således ikke blive overrasket, hvis man ud på natten får ubudne
herskaber til selskaberne!
På slottet kan man måske også være heldig at møde de såkaldte hyldekvinder, som
er natlige elverfolk, der bor i hyldeblomster. De skulle dog efter sigende være
ufarlige - så længe man holder sig fra hyldeblomsterne...
På en af sine mange sommerophold på Lykkesholm får H.C. Andersen et
tårnværelse, hvor det efter sigende spøger. Herom skriver han i brev af 5. juli
til Edvard Collin:
"Er der Spøgelser til, haaber jeg at de har faaet den Fornuft i den anden
Verden, at de ikke vise sig for Gemytter der have saa levende en Phantasie, at
den kan slaae dem ihjel ved slig en Leilighed".
H. C.
Andersens romantiske oase
H.C. Andersen tilbragte ofte sine somre på
Lykkesholm Slot, som han i 1835 beskrev således:
"... Det romantiske Lykkesholm, det smukkeste
Sted jeg kjender i Fyen, hvor man spiser ganske fortræffeligt, og kan faae Viin
og sød Fløde saameget man ønsker..."
H.C. Andersens fortællinger var meget inspireret af hans ophold på slottet -
det var en idyllisk oase med gulkalkede mure bag brede voldgrave midt i den
forunderlige og skønne fynske natur - langt væk fra byens tumult.
H.C. Andersen, som var en hyppig gæst på Lykkesholm, beskrev stemningen på sin
egen poetiske måde:
"Min Mave siger: hvilken Mad faard Du ikke
paa Lykkesholm! Varm frokost, herlig Vin og gode senge. Mon man ikke skal lyde
Maven? Den er dog centrum!"
H.C. Andersen menes at have skrevet følgende værker på Lykkesholm:
(kilder: Det Kongelige bibliotek og H.C. Andersen centret)
- Rosenknoppen, digt 1836
- Vi er et folk, vi kaldes Skandinaver, digt 1839
- O.T., 1836
- Den lille havfrue, 1837
- Kun en spillemand, 1837
........................................................................................................................