: elektromagnetisk bølgebevægelse der kan opfattes
af det menneskelige øje, dvs. har bølgelængder på 4000-7700 Å. To opfattelser
af lys stod længe over for hinanden: korpuskularteorien, at lys er en strøm af
fine partikler, og undulationsteorien, at lys er en bølgebevægelse. I 1800-tallet
syntes sidstnævnte at sejre; men den fotoelektriske effekt, lysets absorption
m.m. kan ikke forklares ud fra denne. Nu opfattes lys dualistisk, som
bølgebevægelse i nogle henseender, og strøm af partikler (fotoner, lyskvanter)
i andre (se laser). Sammenhængen mellem lys' farve og bølgelængde beskrives af lys'
spektrum. Den elektromagnetiske teori beskriver lys-bølgen som et transversalt
oscillerende elektrisk og magnetisk felt. Lys kan udvise polarisation og
interferens. Lys-hastigheden i vakuum er 1972 målt til 299.784,3 km pr. sekund.
Er en ubetydelighed lavere i luft, noget lavere i væsker og faste stoffer.
........................................................................................................................