Magnetpladelager; består i dette tilfælde af en
stak på seks plader der er belagt med magnetmateriale. Den øverste og nederste
side i stakken anvendes ikke, hvorfor lageret består af ti pladesider. Læsning
og skrivning sker ved hjælp af ti magnetiske læseog skrivehoveder, som hurtigt
kan flyttes fra spor til spor på pladerne.
(øverst) Skematisk tegning af en enkelt plade med
100 spor og 20 sektorer.
(nederst) Perspektivtegning af pladestak med
læseog skrivehoved.
mag'netpladelager: lager til datamaskine baseret
på plade som på begge sider er belagt med magnetiserbart materiale. Magnetpladelager
anvendte som hjælpelager i edb-systemer med behov for hurtig tilgang til
middelstore datamængder. Til hver pladeside er der et eller flere magnethoveder
til læsning af og skrivning på pladen. En diskette (engelsk: floppy disc), er
et billigt pladelager med begrænset kapacitet, hvor pladen består af et
fleksibelt materiale. En Winchester-disc er et pladelager (harddisk), som
typisk er indbygget i en personlig datamat, med en kapacitet på 10-80 Mbytes.
Navnet Winchester skyldes, at lyden som frembringes under kørsel kan minde om
lyden fra et Winchester gevær.
........................................................................................................................