Malaysia. Beliggenhed, vigtigste byer og delstater
i Vestmalaysia. (1. Perlis; 2. Kedah; 3. Penang; 4. Perak; 5. Kelantan; 6.
Trengganu; 7. Pahang; 8. Selangor; 9. Negri Sembilan; 10. Malacca; 11. Johore.)
Malaysia er 7,7 gange større end Danmark.
Ma'laysia: forbundsstat i Sydøstasien.
Malaccahalvøen er bjergrig i nord, lav og sumpet i syd. Sabah og Sarawak er
flade plateauområder med stigende højde mod syd. Tropisk klima med nedbøren
fordelt på flere regntider; regnskov.
Malaysia: statsforbund, bestående af 13 delstater;
329.774 km². Hovedstad Kuala
Lumpur, 938.000 indb.1980.
• Befolkning: 7,5 mio. 1962; 10,4 mio. 1970; 15,7
mio. 1985, hvoraf knap halvdelen er malajer, 1/3 er kinesere, desuden indere og
pakistanere.
• Religion: malajerne er muslimer, inderne,
hinduer og kineserne bl.a. buddhister.
• Sprog: malajisk (officielle), engelsk samt
kinesisk og tamil.
• Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede
eksport 1984): olie 29,6; maskiner og transportudstyr 19,0; palmeolie 11,8.
• Vigtigste handelspartnere Japan, Singapore og
USA.
• BNP pr. indb. 1983 $ 1870 (DK $ 11.490).
• Møntfod: ringgit a 100 sen.
• ØKONOMI OG ERHVERV. Landbrug er det vigtigste
erhverv skønt kun 10% af Malaysias areal er opdyrket. Malaysia står i 1984 for
36% af verdensproduktionen af gummi og for 65% af verdensproduktionen af
palmeolie. Over 60% af det opdyrkede areal er beplantet med gummitræer. Gummi
produceres dels på plantager drevet af europæere eller kinesere, dels på
småbrug af malajer. Til eget forbrug dyrkes ris, majs og grønsager, men
produktionen dækker kun 60% (1984) af landets eget behov; store mængder ris må
importeres. En del kyst- og flodfiskeri. Betydeligt skovbrug med eksport af
ædle træsorter. Af minedriften har tin langt den største betydning med ca. 21%
(1984) af verdensproduktionen; desuden jernmalm og bauxit. Betydelige olie- og
gasforekomster udnyttes på Borneo. Ud over forarbejdning af gummi og tin er
industrien kun ringe udbygget.
• HISTORIE OG POLITIK. Føderationen Malaysia
oprettedes 1963 bl.a. fordi Malaya derved kunne få kontrol med det kommunistisk
dominerede Singapore. Den nye statsdannelse der var medlem af Commonwealth
mødte stærk modstand fra Filippinerne og især Indonesien der indledte mil.
konfrontation med bl.a. guerilla-krigsførelse. Malaysias forsvar støttedes af
britiske tropper. 1966 normaliseredes forholdet mellem de to lande. 1965 var
Singapore trådt ud af føderationen pga. modsætningsforhold mellem det kinesiske
befolkningsflertal og det malajiske, politisk dominerende, mindretal samt i
protest mod Malayas overvægt. Indenrigs-politik præget af spændinger pga.
kulturelle og materielle modsætninger og blodige sammenstød (1969) mellem kinesiske
og malajiske befolkningsgrupper, endvidere modsætningsforhold mellem
centralregeringen og Sabah og Sarawak. 1975 indledte kommunistiske
guerillagrupper på Malaccahalvøen, dannet o. 1960, en række aktioner samtidig
med kommunistisk magtovertageise i Kampuchea og Vietnam. I 1980erne er
modsætningerne mellem befolkningsgrupperne vokset. En fundamentalistisk
strømning blandt de islamiske malajer kræver islamisering af staten, men et
solidt parlamentarisk flertal fastholder en moderat politik, der tager hensyn
til de kinesiske og indiske mindretal. Udenrigs-politisk forlod Malaysia fra
begyndelsen af 1970erne sin meget pro-vestlige linie og fulgte, bl.a. gennem
medlemskabet af ASEAN, en mere neutral kurs med bl.a. anerkendelse af en række
kommunistiske stater og diplomatisk forbindelse med Kina. Malaysias vægring ved
fra 1979 at modtage bådflygtninge fra Vietnam skyldtes især etniske forhold
idet de tusinder af flygtninge af overvejende kinesisk afstamning ville
forværre de i forvejen eksisterende interne befolkningsmæssige problemer.
........................................................................................................................