Øerne med lokaliteter af speciel interesse for danske
turister. Det samlede landareal svarer til Als.
Malta: republik i Middelhavet; omfatter øerne Malta og Gozo
og Comino. Malta består af kalkbjergarter, hvilket skaber problemer for
vandforsyningen. Malta har subtropisk klima med vinterregn.
Malta: republik; britisk koloni til 1964. 316 km². Hovedstad
Valetta, 14.000 indb.1984
• Befolkning: 314.000 1967; 309.000 1977; 332.000 1984.
• Religion: romersk-katolske kirke.
• Sprog: maltesisk og engelsk.
• Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede eksport 1984):
tekstiler 33,9; maskiner og transportudstyr 22,2.
• Vigtigste handelspartnere UK og Italien.
• BNP pr. indb.1984 $ 3.103 (DK $10.577).
• Møntfod: maltesisk pund a 100 cents = 1000 mils.
• ØKONOMI OG ERHVERV. Landbruget beskæftiger 5%84 af
befolkningen. Der dyrkes især korn, kartofler, løg, grønsager, vin,
citrusfrugter, figner og tobak. Vandmangelen er betydelig i vækstperioden, men
ved at samle vand i cisterner og anvende terrassedyrkning udnyttes den
frugtbare jord bedst muligt. Hovedindtægterne kommer dog fra industrien og
turismen. Vigtigst er fødevare-, tekstil- og tobaksindustrien. Den centrale
placering i Middelhavet har gjort Malta til center for containertrafikken med
ny stor havn i Marsaxlokkbugten.
• HISTORIE OG POLITIK. Malta blev pga. sin strategiske
beliggenhed koloniseret i oldtiden, først af fønikere, siden af grækere og
karthagere. Malta kom under Rom 218 fødtKr., erobredes 534 af Byzantinske Rige og
af araberne 870. Øen hørte under Sicilien 1070-1530, da den blev overladt til
de fra Rhodos fordrevne johanniterriddere. Fra 1814 blev Malta britisk
kronkoloni for 1964 at blive selvstændig stat inden for Commonwealth. Fra 1971
havde socialistpartiet regeringsmagten, men efter en forbitret valgkamp 1987
overgik den til nationalistpartiet, som vil knytte Malta nærmere til
Vesteuropa. 1972 forlængede den socialistiske premierminister Dom Mintoff efter
politiske krise baseaftalen med Storbritannien, der måtte betale høje vederlag
for baserettighederne. Da aftalen udløb 1979 forlod de britiske tropper Malta
og forholdet til Storbritannien forværredes, mens Malta som alliancefri nation
knyttede tættere bånd til Kina og til Libyen.
........................................................................................................................