Martin Bussert

Martin Bussert, Morten Bussart, død 1553, kgl. bygmester og stenhugger. Begr. i Kbh. (Nic.k.). Fødselsår og forældre ukendte. B. var 1523 bosat i Kbh., fik ved byens overgivelse samme år sin gård sikret og sluttede sig i modsætning til Hans Mikkelsens øvrige familie senere til Frederik I; 1529 fik han tillige med sin hustru livsbrev på Slangerup kloster. Under belejringen 1536 var han en af hovedmændene for det parti der søgte, udsoning med Christian III.

Hyppigt nævnt som kgl. bygmester har han bl.a. opført et tøjhus ved Kbh.s slot og et spir på Århus domkirkes tårn, ligesom han 1550 sammen med Jacob Binck sendtes til Krempe for at anlægge fæstningen. De skrevne kilder nævner dog langtfra alle hans værker. Som kongens bygmester i perioden ca. 1530-50 må han have haft indflydelse på hovedparten af de store kgl. byggeforetagender, ligesom han, som påpeget af Francis Beckett, kan være den kunstner som har skabt den ejendommelige herreborgtype og bygget dens ældste repræsentanter, Rygård og Hesselagergård, med hvis bygherrer han utvivlsomt har haft personlige forbindelser.

I et brev fra Henrik Rosenkrantz på Gotland 1534 omtales han som særlig dygtig til at give tegninger til ligsten. Fundet i tomten af Kbh.s Nicolai kirke af et gravstensfragment fra 1544 med hans og hustruens navne har ført til den antagelse at han først har arbejdet i Claus Bergs tjeneste, særligt på kong Hans' gravsten i Odense, og at han derefter har ledet et betydeligt københavnsk stenhuggerværksted hvorfra der er udgået talrige og værdifulde stenrelieffer med usædvanligt livfulde portrætfigurer, bl.a. dronning Elisabeths relief fra Kbh.s slot (før 1523), Absalons sten i Sorø (1536), bygningsstenen på Hesselagergård (1538) og Mourits Olufsen Krognos' gravsten i Ringsted (ca. 1550).

Er denne sammenstilling rigtig har B. utvivlsomt fået sin uddannelse, i Sydtyskland, og han bliver da banebryderen for dansk renæssancekunst og i det hele den ledende kunstneriske personlighed i sin tids Danmark.