Den russisk-amerikanske psykolog Abraham Maslow lavede i
1943 en grafisk fremstilling af de menneskelige behov i den såkaldte maslowske
behovspyramide (se figuren). Hans påstand er, at behovene må opfyldes nedefra i
pyramiden. Man må altså have dækket behovet for mad, vand, varme osv., før man
kan gå i gang med at dække behovet for fysisk og social sikkerhed.
Fysiske behov
Det nederste niveau i behovspyramiden rummer de basale behov
som indtagelse af føde, vand og luft, men også behov for søvn, fysisk
bevægelse, udtømning af affaldsstoffer og sex. Sex indgår dog kun i
forplantningsøjemed, ikke som en nydelse. Det er kort og godt behovet for at
opretholde og forsvare den menneskelige organisme. Først når disse behov er
dækket, melder behovene på det næste niveau sig. Hvis man er meget sulten eller
tørstig, tænker man ikke på andet, og man er ikke motiveret for at få
tilfredsstillet andre behov.
Behov for sikkerhed
Det næste niveau rummer de sikkerhedsmæssige og
følelsesmæssige nødvendigheder som sikkerhed, tryghed, stabilitet, orden og
beskyttelse mod vind og vejr, smerter og andet ubehag og fravær af angst og frygt.
Det kan være en person, der har prøvet sult og nød, og som nu bruger megen
energi og tid på at sikre sig og sin familie. Først når behovene på første og
andet niveau er tilfredsstillet, kan man interessere sig for dem på næste
niveau.
Sociale behov
Her finder man de sociale behov for fællesskab, kærlighed, venskab
samt behovet for tilhørsforhold til enkeltpersoner og grupper. Det er også
spørgsmålet om at føle sig accepteret af sine nære omgivelser, familie, naboer
og arbejdskolleger, men også som borger i samfundet.
Her drejer det sig om behovet for at blive elsket og
anerkendt og indgå i positive relationer til andre mennesker. Som eksempel kan
nævnes barnet, der har behov for at føle sig elsket af sine forældre. For en
person med psykisk funktionsnedsættelse gælder det, at han eller hun har behov
for at føle sig anerkendt på trods af sin funktionsnedsættelse- Dette indebærer
fx en relation til det pædagogiske arbejde der er præget af ligeværd og
gensidig respekt.
Behov for agtelse
På dette niveau drejer behovene sig om agtelse, selvrespekt,
selvtillid, kunnen, anerkendelse, status og værdighed. Disse behov bliver dog
først påtrængende når behovene på de tre lavere niveauer er tilfredsstillet.
Behov for
selvrealisering
På det øverste niveau har man kræfter til at få dækket
behovene for at virkeliggøre sine mål, at realisere medfødte eller senere
erhvervede evner, at opnå såkaldte højdepunktsoplevelser eller åbenbaringer.
Folk, som har fået dækket behovene på de fire foregående niveauer, er mennesker
med skabende arbejde, der søger udfordringer, og som har trang til at udvikle
og bruge deres evner.
Samvirke mellem
behovene
Abraham Maslow opfattede de tre nederste niveauer som
såkaldte mangelbehov, der opstår, når organismen mangler noget. Disse mangler
eller behov virker som drivkraft for processer, som foregår, indtil behovet er
dækket. Disse behov kaldes også homøostatiske, fordi de opstår, når personens
homøostase/ligevægt er forstyrret, og fordi de forsvinder, når homøostasen er
genoprettet.
De to øverste niveauer anså Maslow for at være fyldt af
vækstbehov. Mangelbehovene kan mættes, og på den måde står de i modsætning til
de to øverste behovsplaner, som ikke kan mættes. Mangelbehovene er normalt de
stærkeste, og det betyder, at behovene for selvhævdelse og for selvrealisering
træder i baggrunden, hvis et eller flere af mangelbehovene ikke er dækket.
........................................................................................................................