Mandens kønsorgan
Mandens kønsceller, spermatozoerne, dannes i testiklerne og
oplagres i bitestiklerne (nedenfor). Derfra løber de to 50 cm lange sædledere
gennem lyskekanalen ind i bækkenet. De løber sammen bag urinblæren og går
gennem prostata (blærehalskirtlen) ud i urinrøret. Ved sædudtømningen blandes
spermatozoerne med sekret fra sædblærerne og prostata. Penis' stivhed under
samlejet skyldes at det erektile væv fyldes med blod.
Kvindens kønsorgan
De to æggestokke ligger ved bækkenets sidevægge, omslyngede
af æggelederne, og rummer tilsammen ca. ½ mio æganlæg, men i reglen udvikles
kun et pr. måned til et befrugtningsmodent æg. Æggelederne er rør som på
indersiden har fimrehår der hjælper til at transportere ægget mod livmoderen.
Er ægget befrugtet indlejres det i den kirtelrige livmoderslimhinde, og her
udvikles så fosteret. Er ægget ikke befrugtet stødes det ud med
menstruationsblødningen. Vagina er 10 cm lang og beklædt med en tværfoldet
slimhinde. Inden for skamlæberne sidder clitoris hvis svulmevæv er følsomt for
pirring.
Befrugtningen
Kønsorganerne sørger for slægtens forplantning ved at danne de mandlige og kvindelige kønsceller og føre dem sammen.
Spermatozoerne måler ca. 0,06 mm inkl. en lang hale hvormed
de bevæger sig. Når spermatozoerne er tømt ud i skeden begynder de at trænge
frem gennem livmoderen ind i æggelederne.
Æggene, de kvindelige kønsceller, dannes i æggestokkene. Ca.
hver 28. dag frigøres fra en af disse et færdigudviklet, ca. 0,14 mm stort æg
som opfanges af æggelederne.
Hvis en livsduelig spermatozo når frem til ægget, befrugtes
dette (cirklen nedenfor).
Befrugtningen sker ved at en spermatozo smelter sammen med
ægget.