Logo

Michelangelo

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Michelangelo

Michelangelo malet af ukendt kunstner (Museo Capitolino, Rom).

 

 [mike'landƷelo], egentlig Michelangelo Buonarroti, 1475-1564: italiensk billedhugger, maler, arkitekt og digter; en af renæssancens største kunstnere, virksom i Firenze og Rom. Blandt hans tidlige værker er figurgruppen Pietà (1497-1500) i Peterskirken (se renæssancen) og kolossalstatuen David (1501-04). Fra 1505 arbejdede Michelangelo for pave Julius II og fuldførte til hans gravmæle bl.a. Moses (1513-16) og to slaver (1513; de fire ufuldendte påbegyndt 1519). I det Sixtinske Kapel malede han 1508-12 på sammenlagt 20 mdr. alene loftsfreskerne med verdens skabelse omgivet af profeter og sibyller samt 1536-41 Dommedag på altervæggen; Udsmykningen af Mediciernes gravkapel i Firenze (1518-34) bygger på et intimt samspil mellem arkitektur og skulptur; forhallen til Biblioteca Laurenziana i Firenze (1524) blev grundlag for manierismens arkitektur. Med Piazza di Campidoglio (Capitolpladsen) i Rom og de omgivende paladsers facader (fra 1546) foregreb M barokken. Peterskirkens ydre mod øst og hovedkuplen (fra 1547) er med små ændringer opført efter hans tegninger. Blandt Ms sidste værker er to ufuldendte pietàgrupper, påbegyndt i 1550erne. Han skrev endvidere en række sonetter.

 

Michelangelo

Michelangelo. Det Sixtinske Kapel i Vatikanet med Michelangelos fresker i loftet (bl.a. Skabelsen) og på altervæggen (Dommedag). Sidevæggene blev 1481-83 udsmykket med billeder af Botticelli, Ghirlandaio, Perugino, Pinturicchio og Signorelli.

 

Michelangelo

Michelangelo: David; marmor, 1501-04 (Galleria dell'Accademia, Firenze).

 

........................................................................................................................

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Leksikon
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 772 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her