Minimal art. Ronald Bladen (født 1918): X; træ, 1967 (fotograferet ved en opstilling i Fischbach
Gallery, New York).
minimal art [miniməl 'a:t] (engelsk): retning inden for
billedkunsten, specielt skulpturen, opstået o. 1965 i USA; benytter enkle,
geometriske former, fx terninger og rette vinkler, ofte i meget stort format og
bemalet; repræsenteret af bl.a. Ronald Bladen og Robert Morris. Også inden for
musikken udvikledes en minimalisme, hvor enkle, korte musik mønstre gentages
med ganske små variationer til ofte pågående og suggererende musikstykker;
repræsenteret af bl.a. Terry Riley, Steve Reich og Philip Glass.
........................................................................................................................