: hovedgård N for Svendborg. Kendt fra 1400-tallet.
Hovedbygning i fransk renæssancestil fra 1884-87, omgivet af grave. Lindealleer
fra 1700-tallet indrammer en græsplæne på 3 tdr. land. Fra 1877 ejet af slægten
(Ammentorp) Hansen/ Bernhoft.
Mullerup; Gudbjerg sogn, Gudme herred, Sydfyn.
Christen Krarup havde i årene 1668-74 været
kornskriver ved Proviantgaarden i København og førte i øvrigt en meget
tilbagetrukket tilværelse som godsejer. Han ejede Mullerup i 17 år, idet han år
1700 mageskiftede gård og gods med Anders Jørgensen Skeel og af ham fik Vindum
Overgaard i Viborg amt, hvor han døde 1711. Anders Skeel var født 1665. Han kom
ulykkeligt af dage, idet han 1702 på jagt i Mullerup skove ved at springe over
et led, hvorved bøssen pludselig gik af, kom til at skyde sig selv. Hans lig
blev nedsat i åben begravelse i Gudbjerg kirke. Hans hustru Sophie Amalie Vind
byggede Mullerup hovedbygning i 1710.
Hun udvidede, dygtig og virksom, som hun var, på
mange måder Mullerup. I 1718 fik hun således skøde på 7 gårde i Gudbjerg og
Lakkendrup fra admiral Knud Reedtz til Nørlund, og året derpå tilskødede
kongen hende 6 store gårde ligeledes i Gudbjerg sogn og skov til 40 svins olden
og en gård i Høje, Lunde sogn, men samtidig med at hun forbedrede og udvidede
sin ejendom, gik det stærkt ud over hendes Økonomi. Det medførte, at hun meget
ofte måtte optage større lån med pant i Mullerup gård og gods. Hovedgården var
i hendes tid i en årrække bortforpagtet. I denne periode skal eksempelvis
nævnes, at besætningen i 1736 bestod af 10 heste, 34 malkekøer, 15 stk. tyre og
ungkvæg, 14 svin og 8 får - en meget lille besætning! Sophie Amalie Vind døde
1743 og har efterladt minder om sig på egnen ved at fundere en skole i Ellerup
og ved sammen med sin mand i 1701 at have skænket en kirkeklokke i Gudbjerg
sogn.
Efter hendes død overtog sønnen Holger Andersen
Skeel Mullerup. Holger Skeel var født 1699 og gik den tids embedsvejs
forskellige grader igennem. Fra 1748 var han stiftamtmand i Ribe og senere (fra
1750) over Sjællands stift og amtmand over Roskilde amt. Han var tilforordnet
højesteret, og i 1762 blev han medlem af skattedirektionen. Foruden Mullerup
ejede Holger Skeel Faarevejle, Birkelse, Mørup og Bonderup. Holger Skeel var i
sin tid anset for en meget duelig embedsmand, der befordrede mange nyttige
foretagender. Således roses han for sin iver for at skaffe Hofman materiale til
hans samling af fundatser. Sin skønhedssans viste han ved anlægningen af den
pragtfulde have ved Mullerup. Han gjorde meget for sine godsers opkomst, og
hans minde lever fremdeles gennem hans store velgørenhed, hvoraf her skal
nævnes et legat på 400 rdl., han stiftede 1764 til »Fattige Husarme« i Gudbjerg
sogn under Mullerup gods, ligesom han samme år stiftede en skole i Gudbjerg.
Holger Skeel døde 1764. Han var gift med baronesse Regitze Sophie Gyldenkrone,
dronning Anna Sophies hofdame.
Regitze Skeel afstod 1766 Birkelse til sin søn
Andreas, og samme år holdtes der skifte efter hendes mand, hvorved sønnen
Frederik Christian Skeel fik skøde på Mullerup. Sønnerne Jørgen Erik og Vilhelm
Mathias fik da i forening Faarevejle. Selv beholdt hun Mørup, som hun solgte
1772. Ægteparret efterlod sig 12 børn, og fra disse nedstammer alle nulevende
Skeeler af den ikke-grevelige linie. Mullerup gik nu, som ovenfor nævnt, over
til sønnen senere gehejmeråd Frederik Christian Skeel, almindelig kaldet Fritz
Skeel. Han var født 1735 og blev i dåben opkaldt efter Frederik IV og sin
morfader. Han overtog stamhuset Birkelse og Nakkebølle, henholdsvis 1777 efter
moderen og 1793 som arv efter sin svigermoder Sophie Amalie Cicignon, født
Sehested, og døde på Mullerup 1798. Enken overlevede ham i 17 år. I ægteskabet
var der ingen børn.
Frederik Christian Skeel blev til sidst en meget
rig mand, om end han i de første år af sin besiddelsestid synes at have haft så
store udbetalinger, at han gentagne gange havde måttet optage endda ret
betydelige lån. Han fremtræder i øvrigt ved enhver lejlighed som en dygtig,
energisk og samvittighedsfuld mand, der var meget afholdt på sin egn. For sine
bønder var han »en virkelig Fader og Velgiører « og de » var til Gengæld i god
Stand og følte sig vel fornøjede«. Han lod bygge en ny bro over graven til
hovedbygningen. Han bestyrede sine godser med en sjælden dygtighed, og det ses
af hans mange endnu opbevarede regnskaber til hans forvaltere, at han vidste
god besked med alt - i stort som i småt. Han kom kun én gang om året til
Birkelse, medens hans stadige opholdssted var det ham så kære Mullerup. Han
ligger begravet på Gudbjerg kirkegård. Af sine rige midler stiftede han 1797
det Skeelske majorat og det Skeelske fideikommis.
Gehejmerådinde Cathrine Skeel førte i sin
enkestand stort hus på Mullerup, og hun var så højt anset på Fyn, at endog
Frederik VI stedse i spøg benævnede hende »Dronningen i Fyen«. Hun var meget
godgørende og har gennem mange legater efterladt sig et smukt og varigt minde.
Til minde om sin mand satte hun i Mullerup have, hvis smukke alleer han har
plantet, et monument, som den senere ejer, etatsråd Hansen, har istandsat. Det
består af en muret sokkel med en marmorpiedestal, ovenpå hvilken er anbragt en
urne af sten.
EJERE
Claus Eriksen Bjørn
1477 Palle Andersen Ulfeldt
ca. 1530 Peder Lykke
ca. 1548 Johan Friis
1575 Jacob Huitfeldt
1602 Knud Axelsen Gyldenstierne
1636 Mogens Sehested
1683 Chr. L. Krarup
1700 Anders J. Skeel
1702 Sophie Amalie Vind (Skeel)
1815 G. Moltke (-Huitfeldt)
1882 Chr. D. A. Hansen
1958 E. Bernhoft
........................................................................................................................