Nederland, Holland

Provinser (blå tal): 1. Groningen; 2. Friesland; 3. Drenthe; 4. Overijssel; 5. Gelderland; 6. Utrecht; 7. Noord-Holland; 8. Zuid-Holland; 9. Zeeland; 10. Noord-Brabant; 11. Limburg.

Større poldere (blå bogstaver): A. Haarlemmermeer-Polder; B. Wieringermeer-Polder; C. Noordost-Polder; D. Flevoland (Zuidelijke Ijsselmeer-Polder); E. Markerwaard (projekteret).

Nederland: kongedømme i Nordeuropa. Størstedelen af Nederland udgøres af en flad slette. Kysten er en udligningskyst, undtagen i syd, hvor Rhinens og Scheldes deltaer giver adgang til Europas flodsystemer; floder og kanaler er de dominerende transportveje for tungt gods i Nederland. Det frugtbare polderland er skabt gennem aktiv landvinding gennem århundreder. Polderlandskabet er Nederlands vigtigste landbrugs- og industriområde. Landarealet øges stadig ved inddæmning og opbygning af nye poldere, bl.a. i ljsselmeer og via Deltaplanen. Tempereret oceanisk klima.

Nederland: kongedømme; 41.548 km². Hovedstad Amsterdam, 676.000 indb.1985.

• Befolkning: 11,6 mio 1960; 13,1 mio 1971: 14,5 mio 1985.

• Religion: 30% evangelisk-lutherske kirke og 40% romersk-katolske kirke.

• Sprog: hollandsk.

• Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede eksport 1984): olie- og olieprodukter 23,0; fødevarer 17,0; kemikalier 16,7.

• Vigtigste handelspartnere EU. BNP pr. indb.1983 $ 9.910 (DK $ 11.490).

• Møntfod: gylden a 100 cents.

• ØKONOMI OG ERHVERV. Nederland, der er det tættest befolkede land i Europa, har gennemgået en kraftig industrialisering siden 2. verdenskrig foruden at landbruget er blevet mekaniseret og specialiseret. Mejeridrift har gl. traditioner i Nederland. Til eksport har især stærkt specialiserede produkter som smør, ost, tidlige drivhusgrønsager og blomsterløg betydning. Størstedelen af de opdyrkede områder er optaget af hvede, sukkerroer, byg og kartofler. Stort sildefiskeri. Ingen minedrift af betydning, men der findes store forekomster (Vesteuropas største) af naturgas i nord ved Groningen; de tilhørende oliefund er ikke tilsvarende rige.

• Industri. Landets industri er især forarbejdende fordi Nederland kun har få råstoffer. De vigtigste industrigrene er lettere maskin- og elektroniske industri med bl.a. Philips-koncernen og DAF-bilfabrikationen. Den kemiske industri har udviklet sig stærkt med hovedvægt på olieraffinaderierne i Europoort, Rotterdams udhavn. De hurtigst voksende erhvervsgrupper er serviceerhvervene bl.a. med handel med diamanter og ædle metaller.

• HISTORIE (se også Nederlandene). Ved Utrecht-unionen 1579 sammensluttedes de nordlige provinser i de spanskstyrede Nederlande, og 1581 erklærede de sig for uafhængige som Republikken Nederland; den nye stat anerkendtes 1609 foreløbigt, men først endeligt ved Westfalske Fred 1648. Nederland prægedes af modsætningen mellem storkøbmænd og landadel, repræsenteret i stænderforsamlingerne, og huset Oranien der nød støtte hos højadelen og den brede befolkning.

Storhedstiden. Under frihedskrigen mod Spanien udvidedes handelen til ikke blot at omfatte korn- og vinhandel i hele Europa, men også hovedparten af krydderiimporten fra Fjernøsten, og Nederland var nu Europas førende handels- og sømagt. Malere som Rembrandt og Frans Hals fandt god afsætning hos rige købmænd, mens filosoffer som fx Grotius, Spinoza og Descartes søgte intellektuel frihed og et stimulerende miljø. Gentagne handelskrige med den rivaliserende sømagt Storbritannien, samt den manglende udvikling af de vareproducerende erhverv førte o. 1650 til en svækkelse af Nederlands økonomiske og politiske stormagtsstilling.

Omkring 1700-1800-tallet. Under Napoleonskrigene erobredes Nederland af franskmændene som 1795 oprettede Bataviske Republik, der 1806 omdannedes til kongerige og 1810 indlemmedes i Frankrig. Købmandsaristokratiets politiske privilegier afskaffedes først efter at Nederland var blevet besat af fransk styrker. Nederland led stærkt under Napoleonskrigene, og den økonomisk hovedvægt lagdes nu på landbruget mens byernes indbyggertal sank.

Ved Wienerkongressen 1815 forenedes Nederland med Belgien til kongeriget De Forenede Nederlande. Strid mellem det katolsk, industrialiserede Belgien og den protestantiske handelsnation Nederland om bl.a. toldpolitikken førte 1830 til belgisk oprør mod den nederlandske dominans og opløsning af De Forenede Nederlande.

Nederlands økonomisk svækkelse efter Napoleonskrigene blev i løbet af 1800-tallet vendt vha. landbrugets overgang til salgsafgrøder, øget handel, en begyndende industrialisering og øgede indtægter fra det øst-asiatiske kolonirige. I midten og slutningen af 1800-tallet gennemgik Nederland en reformperiode som medførte demokratisering af forfatningen.

1848 blev Nederland parlamentarisk demokrati, men fik først almindelig valgret 1919. De mange nederlandske partier deles af politiske og religiøse skel og Nederland har ofte haft mindretalsregeringer med svag parlamentarisk basis. Nederland var neutralt under 1. verdenskrig, men skønt Nederland ved 2. verdenskrigs udbrud havde erklæret sig neutralt var landet besat af tysk tropper 1940-45; besættelsestiden var præget af terror, deportationer og tvangsarbejde. De øst-asiatiske kolonier blev selvstændige 1949, men store grupper af asiater i Nederland har siden skabt problemer. Nederland blev medlem af Benelux-toldunionen 1948, af NATO 1949 og af EF 1958. Den politiske udvikling i Nederland har fra midten af 1970erne været præget af økonomisk krise og omfattende arbejdsløshed, trods betydelige indtægter fra naturgassen. Dette har resulteret i langvarige regeringskriser samt skiftende koalitionsregeringer. Efter en voldsom debat og protest fra bl.a. den voksende fredsbevægelse vedtog parlamentet 1985 stationering i Nederland af 48 krydsermissiler; opstilling dog udsat efter amerikansk-sovjetisk aftale 1987.

Nederland, Holland