: fra middelalderen
fællesbetegnelse for områderne omkring Rhinens, Maas' og Scheldes nedre løb.
• Oldtid. Nederlandene var i
oldtiden beboet af keltere og germanere, og området op til Rhinen blev i 1.
årh. e.Kr. romersk provins. I frankertiden opstod hos friserne i nord en rig
handel med centrum i Dorestad, mens jorden i syd var opdelt i storgodser dyrket
af ufri fæstere. Landet blev under Karl den Store en del af Frankerriget og
tilfaldt ved dettes deling Tyskland og Frankrig; men reelt var de nederlandske
grevskaber næsten selvstændige.
• Middelalder. Fra ca. 1000
til 1300 øgedes befolkningen stærkt og mange nye landsbyer grundlagdes.
Indvindingen af nyt marskland krævede en stærk samfundsorganisering, og pga.
øget handel opstod nye byer med op til 50.000 indb. i Flandern og Holland. En
flamsk klædeindustri voksede frem og Brugge blev internationalt finanscenter. I
de fleste grevskaber oprettedes stænderforsamlinger og byernes politiske
indflydelse steg, men samtidig var der voldsomme modsætninger mellem de
regerende købmandsslægter og den talrige arbejder- og håndværkerbefolkning.
Hertugerne af Burgund der søgte at skabe en centraliseret stat i Nederlandene
mødte modstand bl.a. fra Generalstaterne, en stænderforsamling med udsendinge
fra samtlige grevskaber. Da Burgund tilfaldt Habsburgerne og Nederlandene derved
blev spanske, øgedes centraliseringsbestræbelserne. Den europæiske
befolkningsnedgang i 1300-tallet fik den flamske klædeindustri til at stagnere,
mens handelen, særlig på Østersøen, fik større betydning med Antwerpen,
Rotterdam og Amsterdam som de betydeligste handelsbyer; ca. 50% af Nederlandenes
befolkning levede nu i byerne. Også landbruget moderniseredes med dyrkning af
flere salgsafgrøder hvorfor øget kornimport gav højere fødevarepriser. På
baggrund af en dyb, ofte mystisk præget folkelig religiøsitet fremstod religiøs
broderskaber der højnede uddannelsesniveauet, og Nederlandene blevet af Europas
lærdomscentre (Erasmus af Rotterdam); også nederlandenes malerkunst (brødrene
van Eyck) og arkitektur blomstrede.
Frihedskrig (1566-1648).
Stærke politiske og religiøse reformkrav gav calvinismen god grobund, især hos
det rige borgerskab. En reformatorisk opstand med billedstorm på kirkerne i
1566 knustes brutalt af den spanske statholder hertugen af Alba. Derfor
sammensluttedes de 7 handelsdominerede, calvinistiske provinser i nord ved
Utrechr-unionen 1579 og erklærede sig 1581 for uafhængige. Først ved Westfalske
Fred 1648 anerkendtes de som den uafhængige republik Nederland. De sydlige katolske
landbrugsområder, det nuværende Belgien, forblev under spansk styre. Se videre
Belgien og Nederland.
........................................................................................................................