Beliggenhed og
nabostater. Landet er 3 gange større end Danmark.
Nepal: kongedømme i Himalaya; ligger på bjergkædens
sydskråninger. Helt i syd findes et sumpet skovklædt område, og herfra hæver
landet sig terrasseformigt op mod verdens højeste bjergtoppe i nord. Ca. 1200 m
o.h. findes en frugtbar øst-vest-gående længdedal, hvori bl.a. hovedstaden
Katmandu ligger. Helt i syd er klimaet på grænsen til tropisk klima, men både
nedbørsmængden og temperaturen falder med højden.
Nepal: kongedømme; 147.181 km2. Hovedstad Katmandu, 235.000
indb.1981.
• Befolkning: 9,4 mio 1961; 11,6 mlo 1971: 16,5 mio. 1985.
• Religion: 90% hinduisme, 5% buddhisme, resten islam.
• Sprog: nepalesisk (off.), Bihari m.fl.
• Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede eksport 1984):
fødevarer 34,4; industrivarer (halvfabrikata) 32,7.
• Vigtigste handelspartner Indien.
• BNP pr. indb.1983 $ 170 (DK $11.490).
• Møntfod: rupee a 2 mohur = 100 paisa.
• ØKONOMI OG ERHVERV. Nepal er et typisk landbrugsland på
selvforsyningsbasis. Opdyrkningen begrænser sig til Katmandudalen. Her dyrkes
især ris, desuden hvede, majs, tobak, bomuld, sukkerrør og jute; stort
husdyrhold. Ca. 35% af Nepal er dækket af skov, hvorfra fås en del tømmer der
eksporteres til Indien. En egentlig minedrift er ikke startet, selvom der er
fundet forekomster af kobber, jern, bly, zink og guld. Vandkraftreserven er
stor; i 1983 er der med udviklingshjælp opført 3 betydelige vandkraftværker.
Industrien er i begyndende vækst med tekstilindustri, fødevare- og
papirindustri. En væsentlig del af Nepals import går via den indiske havneby
Calcutta. Turisme. Nepal er blandt de 25 mindst udviklede lande i verden.
• HISTORIE. 1768 tog gurkhaerne magten over den ældre
tibetanske befolkning og grundlagde det selvstændige kongerige Nepal; fra ca.
1800 under britisk indflydelse; 1951 proklameret som konstitutionelt monarki.
Forfatningen af 1962 var formelt demokratisk, men gav reelt kongen diktatorisk
magt; politiske modstandere idømtes fængsels- og dødsstraf.
Den tilsyneladende demokratiserende forfatningsændring af
1975, der udvidede valgretten og indførte hyppigere valg, fulgtes af en
lovændring der skærpede pressecensuren. Efter studenteruroligheder 1979
afholdtes 1980 folkeafstemning om genindførelse af flerpartisystem, der dog
blev afvist. Dog indførtes 1981 forfatningsændring og samme år afholdtes
direkte valg til parlamentet. Der er dog fortsat stigende utilfredshed i befolkningen
mod landets partiløse politiske system. Udenrigs-politisk har Nepals
geografiske beliggenhed tvunget landet til forsigtig neutralitets-politik med
så gode relationer som muligt til både Indien og Kina.
........................................................................................................................