[nju:
'taunz], dansk nye byer: speciel bytype, der er benyttet i Storbritanniens
byplanlægning efter 2. verdenskrig. I et forsøg på at få befolkning og industri
til at flytte ud fra London o.a. overbefolkede storbyer blev New Towns-loven
gennemført i 1946; der blev nu mulighed for at bygge helt nye byer på bar mark.
De skulle være selvforsynende med jobs og serviceydelser (i modsætning til
sovebyer); New Towns skulle have en social-økonomisk blandet befolkning med en
størrelse på 29.000-80.000 indb.
Efter disse målsætninger blev der 1947-50
udpeget i alt 14 New Towns. En gruppe New Towns fra 1960erne blev opbygget
omkring allerede eksisterende byer; maksimalbefolkningen skulle være 70.000-250.000,
da det viste sig at de tidligere målsætninger ikke kunne overholdes.
I 1970erne
gik udnævnelsen af New Towns helt i stå, da der ikke længere var politisk og økonomisk
opbakning fra regeringen. I alt er der bygget 33 New Towns.
........................................................................................................................