Landets beliggenhed, nabostater og større byer.
Nica'ragua: republik i Mellemamerika. Nicaragua
består for størstedelen af et vulkansk bjergland, der mod øst går over i et
sumpet lavland. Den største befolkningskoncentration findes i Nicaragua-sænkningen,
en sænkning parallel med vestkysten inden for en smal kystbjergkæde; her findes
de to store søer, Mariagua og Nicaragua. Tropisk klima; i vest er den naturlige
vegetation savanne, i øst regnskov.
Nicaragua: republik; 130.000 km². Hovedstad
Managua, 615.000 indb.1981.
• Befolkning: 1,4 mio 1960; 1,9 mio 1970; 2,9 mio
1984, størsteparten mestizer.
• Religion: romerskkatolske kirke.
• Sprog: spansk.
• Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede eksport
1982): kaffe 32,9; bomuld 22,8.
• Vigtigste handelspartnere USA og Mexico.
• BNP pr. indb. 1983 $ 900 (DK $ 11.490).
• Møntfod: cordoba a 100 centavos.
• ØKONOMI OG ERHVERV. Landbrug er det vigtigste
erhverv, med halvdelen af befolkningen beskæftiget. Kun ca. 5% af det samlede
areal er opdyrket. Til eksport dyrkes bomuld, kaffe, sukker, kakao og tobak. Tidligere
fandtes store amerikansk ejede bananplantager på østkysten, men sygdom ødelagde
beplantningen. Stort kvæghold, især øst for Nicaraguasøen. De store
skovområder, med bl.a. mahogni er endnu ikke rationelt udnyttede. Guld og sølv
brydes; der er fundet betydelige forekomster af zink og tin. Olie- og
naturgasforekomster ud for vestkysten, men Nicaragua må importere olie, hvoraf
Sovjetunionen leverer 80% (1986). Industrien er endnu uudbygget. Dårlig
transportforbindelse mellem den østlige og vestlige del af landet. Nicaragua
har en betydelig udlandsgæld, og ca. 40% af budgettet går til forsvarsudgifter.
• HISTORIE. 1823 medem af Mellemamerikanske
Føderation; 1839 selvstændig republik (før 1823, se Latinamerika). Nicaraguas
regering havde 1912 anmodet USA om militærstøtte til bekæmpelse af
guerillagrupper og først 1933, efter 25 års besættelse, blev de amerikanske
styrker trukket tilbage. Nicaragua måtte dog traktatligt forpligte sig til at
bibeholde de amerikanske flådebaser i landet. Indenrigspolitisk var Nicaragua
fra 1936 domineret af Somoza-familien.
En guerillabevægelse, de såkaldte
sandinister, intensiverede fra 1970 sine aktiviteter. Mordet på en fremtrædende
oppositionsleder 1978 fremkaldte voldsomme regeringsfjendtlige demonstrationer
og krav om præsident Somozas afgang. Under den følgende borgerkrigslignende
tilstand styrkedes sandinisterne, og de kontrollerede efterhånden et stigende
antal byer. Men først efter internationalt pres og pres fra OAS trådte Somoza
1979 tilbage og forlod landet.
Sandinisterne dannede en national
genopbygningsregering; som led i genopbygningen af det borgerkrigshærgede land
gennemførtes en massemobilisering for at udrydde analfabetismen, der før
revolutionen omfattede 52% af befolkningen. Modsætningsforholdet til landets
indianere, bl.a. miskitoerne der i begyndelsen støttede contraerne, førte til
at tusindvis af miskitoer tvangsforflyttedes. Fra 1985 indledte regeringen
forhandlinger med miskitoerne med henblik på indførelse af et vist selvstyre.
Økonomisk satsedes på en beskeden velstandsstigning og genopbygning af
produktionen, bl.a. gennem ekspropriation af en del af landbrugsjorden og nationalisering
af bank- og finansvæsen samt udenrigshandel og naturressourcer. Dog
opretholdtes store dele af det private erhvervsliv, bl.a. for at sikre støtte
hos borgerskabet.
1982 indførtes såkaldt social og økonomisk
undtagelsestilstand med bl.a. forbud mod strejker og skærpede straffe for økonomisk
sabotage. Alvorlig intern splittelse i regeringen, begyndende kursskifte i
USA's politik efter Reagans tiltræden 1980 samt øget international spænding i
Mellemamerika medførte store politiske og økonomiske problemer for Nicaragua.
USA's massive støtte til tilhængere af Somoza-styret, de såkaldte contraer, der
fra Honduras og Costa Rica indledte væbnet modstand mod Nicaraguas regering,
samt USA's handelsboykot mod Nicaragua førte til at Nicaragua omlagde handelen
til andre, også vestlige, lande og har orienteret sig i retning af USSR og
Cuba. Contraernes fortsatte militær-operationer og krænkelse af nicaraguansk
territorium øgede spændingen mellem Nicaragua og USA. 1987 indgik Nicaragua sammen
med andre mellemamerikanske stater en fredsaftale for Mellemamerika.
Ved valg 1990 vandt oppositionen UNO, Union
Nacional Opositora, over sandinisterne; Violeta Chamorro, ejer af den
sandinistkritiske avis La Prensa, blev præsident.
........................................................................................................................