(1) Produktion og distribution af olie og
naturgas. Nordsølandenes sektorer og vigtigste fund med rørledninger til olie
og gas.
Nordsøen, Vesterhavet: randhav til Atlantiske
Ocean; ca. 572.000 km²; dybden varierer mellem 50 og 100 m med undtagelse af
Norske Rende, der er ca. 700 m dyb. Saltholdighed 3,2% i øst og 3,5% i nord.
Strømforholdene, der er et resultat af de atlantiske tidevandsbevægelser, kan
beskrives som to cirkulære vandbevægelser; tidevand 0,6-7 m, ved uheldig
kombination af flod og vindstuvning kan der opstå store oversvømmelser.
(2) Den danske sektor med de tre hovedområder:
Sydvestområdet (SV), Nordøstområdet (NØ), Land og indre farvande samt
Bornholmområdet; den planlagte og delvis fuldførte hovedgasledning i land med
forbindelser til Tyskland og Sverige er indtegnet.
(3) Sydvestområdet med DUC's produktionsfelter og
vigtigste olie- og/eller gasfund.
(4) Felterne Roar, Tyra, Gorm, Skjold og Dan med
platforme og deres forbindelser samt distributionsnet.
• GEOLOGI. Nordsøen består af 2 sedimentbassiner
delvis adskilt af Jysk-Fynske Ryg; indsynkningen begyndte for ca. 250 mio år
siden; der er fortrinsvis tale om havaflejringer, som kan være op til 4.400 m
tykke. Antiklinaler og forkastninger bl.a. omkring salthorste har dannet fælder
for olie- og gasforekomster, dannet i de dybere dele af sedimentpakken.
Nordsøens naturgasproduktion, Tyra øst.
• ØKONOMI. Den økonomiske interesse for Nordsøens
ressourcer har medført en opdeling delvis efter ligeafstandsprincippet, da
Forbundsrepublikken Tyskland ved mellemkomst af Den mellemfolkelige Domstol og forhandlinger
med bl.a. Danmark fik noget af det danske og nederlandske område.
Efterforskning af olie og gas i den danske sektor forstærkedes i 1960erne.
Baggrunden for denne intensivering var bl.a. den ny teknik, der gjorde det
muligt at bore på havbunden, de store fund i den norske og britiske sektor, der
gjorde begge lande til nettoeksportører af gas, stigende energipriser og
strenge koncessionsaftaler med olieselskaberne. Olien og gassen i Nordsøen
udgør i 1986 henholdsvis 3% og 6% af verdens kendte reserver. Danmark
producerede i 1986 4,3 mio m3 olie og 2,7 mia m3 gas. Olien og gassen bliver
ført i land i Jylland via 2 rørledninger. De kendte reserver i den danske del
af Nordsøen er 163 mio m3 olie og 176 mia m3 gas. Der er i 1986 4 producerende
oliefelter (Dan, Gorm, Skjold og Rolf) og 1 producerende gasfelt (Tyra).
Desuden er 10 andre olie-gas fund erklæret kommercielle, men er endnu ikke sat
i produktion. I 1986 har selvforsyningsgraden af olie og gas været ca. 60%. Det
forventes, at den i de kommende år vil stige til knapt 80%. Dansk Undergrunds
Consortium har koncession på ovennævnte felter. 1984 og 1986 fik en række andre
olieselskaber ligeledes koncessioner.
• FISKERI. Det næringsrige Nordsø-vand danner
grundlag for store fiskeforekomster. De stadig større fiskefartøjer og de mere
effektive fangstredskaber har medført overfiskning og vigende fangster samt
stigende konkurrence og politisk uro mellem Nordsø-nationerne. Efter 1.1.1977
hvor alle lande indførte 200 sømil fiskerigrænser, er Nordsøen blevet opdelt
efter samme principper som undergrunden; reelt har EF-medlemskabet og tradition
medført, at Danmark, som er den nation der fanger flest tons fisk (ca. 42% 1976),
har kunnet fortsætte sine fangster med mindre begrænsninger. EF, Nordatlantiske
Fiskerikommission og Nordsø-nationerne har forsøgt at bevare fiskebestanden ved
at regulere netstørrelser, fangstmetoder, fredninger og kvotaordninger. Det er
dog stadig svært at nå til enighed, da de forskellige nationer traditionelt
fisker efter forskellige fisk.
........................................................................................................................