Det nye venstre, New Left:
samlende betegnelse for socialistiske, især marxistiske grupper og retninger
der navnlig var aktive i Vesteuropa og USA i 1960erne. Modsat den traditionelle
marxisme hævdeden at arbejderklassen i det højt industrialiserede
kapitalistiske forbrugssamfund har mistet evnen til oprør mod samfundsmæssig
undertrykkelse ved at acceptere materiel velfærd som erstatning for
umyndiggørelse og manglende frihed.
Nye venstre tog afstand også
fra udviklingen i flere socialistiske lande i retning af totalitær,
bureaukratisk statskapitalisme. Nye venstres ideer der dannede baggrund for nye
politiske demonstrationsformer byggede på tankegange hos teoretikere som Wright
Mills, Marcuse, Gorz, Adorno, Habermas og Horkheimer samt teorier om
revolutionær strategi og taktik hos Castro, Che Guevara og Mao Zedong. Især
Marx' ungdomsværker har påvirket nye venstre, der også har optaget tanker i
anarkismen og den utopiske socialisme.
Se kritisk universitet,
nymarxisme og studenteroprøret. Bevægelsen nåede sit højdepunkt 1967-68 med
voldsomme studenteruroligheder, bl.a. Maj-revolten 1968, der rystede det franske
samfund, men bevægede sig i 1970erne i traditionel marxistisk retning.
........................................................................................................................