Den bevarede længe af det
gamle klosteranlæg huser i dag Morslands historiske museum.
Nykøbing Mors: by på Mors,
Nordjylland; 9.413 indb.1985. Havn anlagt 1788, senere udvidet. Førende
industrier er et jernstøberi, Limfjordsøsters-Kompagniet samt det
fødevareproducerende Morse Food Park, grundlagt 1987; skibsværft. Gymnasium.
Vokset op som fiskerleje omkring Dueholm Kloster fra 1370, nu indrettet som
museum. Støberimuseum og Limfjordsakvariet.
Historie
Området lå i den tidlige
middelalder under bispestolen i Børglum. Ca. 1370 skænkede biskop Svend
ejendommen for oprettelsen af et Johanniterkloster. Det omtales første gang i
år 1371. Ved Reformationen i 1536 blev det som andet kirkegods lagt under
kronen og derefter bestyret af en kongelig lensmand. Herefter satte forfaldet
ind, da klosterets bygninger ikke fandt nogen ny anvendelse. En enkelt bygning,
bygget omkring 1450, tæt ved ladegården tjente som hovedbygning med bolig for
lensmanden. Det er denne fløj, som stadig er bevaret. 1664 overgik godset til
generalpostmester Poul von Klingenberg, der havde store tilgodehavender hos
kronen. Herefter havde skiftende adelige familier gården i deres besiddelse.
Omkring år 1900 blev jorden udstykket til købstadens udvidelse, selv parken og
alléerne blev raseret.
Der findes en afskrift af
Dueholm klosters brevbog, Dueholms Diplomatarium, med breve fra 1371 til 1539.
Den giver en unik indsigt i klosterets virke. Den er udgivet i bogform på
dansk/latin, Dueholms Diplomatarium, ved O. Nielsen i 1872. Bogen er nyudgivet
i 2009 på engelsk.
Ejere af Dueholm Kloster
(-1371)Børglum Bispestol
(1371-1536) Johanitterordenen
(1536-1664) Kronen
(1664-1678) Poul von
Klingenberg (d. ældre)
(1678-1680) Alette van der
Camer
(1680) Anna Margrethe
Marselis (datter)
(1680-1719) Joachim
Brockdorff (ægtemand)
(1719-1723) Poul von
Klingenberg (d. yngre)
(1723-1752) Ulrikka Augusta
von Speckhan (enke)
(1752-1762) Anders Tøttrup
(1762-1797) Povel Ulrich
Tøttrup
(1797-1840) Anders Tøttrup
(1840-1845) Poul Ulrich Ernst
Tøttrup
(1845-?) Nicolai Nyholm
(senior)
(?-?) Gottlieb D. Pers
(?-1875) Nicolai Nyholm (junior)
(1875-1884) Ernst E. Hedemann
(1884-1909) Otto Ditlev Kaas
(1909-) Morslands historiske
Museum
Dueholm Kloster ligger i den vestlige
udkant af Nykøbing købstad på Mors på et sted, hvor terrænet dannede en holm
omgivet af fugtige lavninger og åløb.
........................................................................................................................