Broskovvejen ved Præstø, Den
dækkes delvis af en yngre vej fra ca. 1300.
De ældste kendte oldtidsveje i Danmark er fra
yngre stenalder. De består af grenlag, dækket af sand og grus. I bronzealderen
anvendtes tillige plankeveje over fugtige områder. Brolagte veje dukker op i
førromersk jernalder og når i teknisk henseende et højdepunkt med Broskovvejen
ved Præstø i yngre romersk jernalder. Fra den efterfølgende periode, germansk
jernalder, kendes ingen vejfund, dog kan dele af vejen ved Sjellebro på
Djursland sandsynligvis dateres hertil. Veje af træplanker kendes fra
vikingetid. Veje gennem fugtige områder afløses af brokonstruktioner ved
jernalderens slutning, jf. Ravningbroen.
........................................................................................................................