Skematisk tegning af
jordoliens gang gennem et raffinaderi og eksempler på slutprodukter.
Olie: sejtflydende væsker, fx
planteolier, animalske olier og mineralske olier som ikke er blandbare med
vand. Jordolie, i form af rå- eller stenolie er en vandklar til mørkebrun eller
sort væske der hovedsagelig består af brændbare organiske stoffer,
=carbonhydrider, der i naturen også forekommer som asfalt og naturgas. Denne
rå-olie danner grundlaget for den moderne olie-industri som ved raffinering
fremstiller benzin, petroleum og gas, brændsels-, smøre-olie m.m., herunder en
række råstoffer til fremstilles af plast. Olie menes at være dannet for 10 til
450 mio år siden, og mange teorier for dens dannelse har været opstillet; der
er nu stort set enighed om at olie og naturgas er dannet ud fra døde
mikroskopiske dyr og planters organiske materiale.
Ofte træffes olie i porøse
bjergarter: kalksten, sandsten o.l., som ved foldning, forkastning o.a. har
dannet reservoirer, oliefælder, hvor olie har kunnet opbevares.
Første egentlige erhvervsmæssige
boring efter olie skete i Rumænien 1857 og fulgtes af oberst Edward L. Drakes
(1819-80) i 1859 ved Titusville i Pennsylvania. Nu dækker olie ca. 40% af det
samlede energiforbrug i verden. 1972 begyndte Dansk Undergrunds Consortium
oppumpning af olie fra den danske del af Nordsøen. Verdensproduktion 1985 i mio
t: 2.777, heraf Sovjetunionen 21%, USA 18%, Saudi-Arabien 6%, Mexico og
Storbritannien hver 5%. Norges andel er 1%.
Olie. Eksempler på geologiske
forhold hvorunder olie forekommer.
(1) Stratigrafisk lomme hvor
et bjergartslag kiler ud, fx langs randen af et gammelt aflejringsbassin.
(2) Antiklinal; olien er
samlet i porøs sandsten dækket af lag af uigennemtrængelig skifer. Gas
(naturgas) udskilt fra olien er samlet i den øverste del af lommen og vil i
mange tilfælde udøve så stort et tryk på olien at denne presses op gennem en
boring.
(3) Oliefælde langs en
forkastning; olie der søger op gennem det porøse lag standses ved forkastningen
af uigennemtrængelige bjergarter.
(4) Salthorst; ligesom ved
forkastninger samles olien ofte i de opadbøjede lag langs salthorstens sider.
........................................................................................................................