Oliekrisen: de arabiske olielandes reduktion af olieproduktionen under 4.
Mellemøstlige Krig 1973 til 75% af produktionen på september-niveauet samme år,
fulgt op af trussel om yderligere 5% månedlig begrænsning indtil Israel havde
trukket sig tilbage fra alle okkuperede områder; endvidere fordobling af
oliepriserne samt direkte blokade over for USA og Nederland, der dog ikke fik
effektive virkninger.
Allerede fra januar 1974 normaliseredes olieleverancerne. Denne 1. oliekrise
viste oliens egnethed som politisk våben, og førte til at adskillige vest-europæiske
stater og Japan, pga. af afhængigheden af olieimporten, ændrede holdning til
Mellemøstenkonflikten. 2. oliekrise indtraf 1978-80. Den politiske udvikling i
Iran efter shahens fald medførte mindre produktion af iransk olie, og OPEC's
begrænsning af den øvrige olieproduktion førte til stigninger i olieprisen på
150%. Det medførte bl.a. sammen med ønsket om forsyningssikkerhed amerikanske
bestræbelser for at bevare kontrol over den politiske udvikling i fx arabisk
olielande. Se endvidere energikrisen.
........................................................................................................................