ouverture
burlesque, Arrangements and Transcriptions
Ouverture [uvər'ty:rə] (fransk: åbning, af ouvert
'åben'): det musikstykke der indleder fx en opera, ballet eller
oratorium; som selvstændig komposition kaldes ouverture koncertouverture.
Ouverture, instrumentalt forspil til opera, operette,
oratorium osv. I baroktiden fandtes to typer. Den franske ouverture bestod af to eller tre afsnit: Det
første pompøst og især kendetegnet ved punkterede rytmer, det andet lettere og
ofte fugeret; i visse tilfælde sluttede satsen med et afsnit af samme karakter
eller med samme musik som det første.
Den italienske opera-sinfonia
fra ca. 1700 havde tre satser: en langsom indrammet af to hurtige; denne type
blev forløberen for symfonien. Omkring midten af 1700-tallet fremstod den ensatsede
ouverture, ofte i sonateform og eventuelt med langsom indledning (fx Mozarts Don Giovanni, 1787). Med Gluck
fulgte fra ca. 1760 kravet om forbindelse mellem ouverturen og operaens musik;
dette blev normgivende for de fleste senere komponister (fx Weber, Wagner og
Verdi). En konsekvens heraf blev den såkaldte potpourriouverture, der
udelukkende anvender temaer fra operaen eller operetten.
Visse operaer, fra og med Verdis Otello (1887), begynder uden
forspil. Med Beethovens ouverturer som model skabte romantikerne koncertouverturen, en
programmusikalsk genre beregnet på opførelse i koncertsalen som fx Tjajkovskijs
Romeo og Julie (1869/80).
........................................................................................................................