overenskomstforhandling: forhandling mellem arbejdsgiverforening og
fagforbund om kollektiv overenskomst. Overenskomstforhandling er central når
modstående hovedorganisationer som LO og DA prøver at afgøre de flest mulige spørgsmål,
decentral, når hovedparten af forhandlingskompetencen beror hos de modstående
underorganisationer. Tidligere fandtes permanente forhandlingsregler på det danske
arbejdsmarked. Nu aftales en "køreplan" før hver
overenskomstsituation.
Hvis overenskomstforhandling ikke kan føre til ny overenskomst tilkaldes
forligsmanden fra Forligsinstitutionen. Hvis det er muligt udarbejder han et
mæglingsforslag der kan komme til afstemning blandt organisationens medlemmer.
Dersom mæglingsforslaget forkastes har regering og Folketing ved snart mange
lejligheder ophøjet mæglingsforslaget til lov.
Sammenbrud i overenskomstforhandling kan også føre til arbejdskamp med
strejker og lockout til følge.
........................................................................................................................