Beliggenhed og største byer; Jammu
og Kashmirs deling mellem Pakistan og Indien. Pakistan er 19 gange større end
Danmark.
Pakistan: republik i sydlige Asien. Pakistans økonomisk mest
betydningsfulde region er den vidtstrakte Indusslette omkring den 1600 km lange
Indusflod og dennes bifloder. Mod vest bjerglandet Baluehistan, der er en
fortsættelse af Irans og Afghanistans højland. Størstedelen af Pakistan har
subtropisk klima med ringe nedbør.
Pakistan: forbundsrepublik bestående af fire delstater; britisk koloni
til 1947. 803.943 km². Hovedstad lslamabad, 204.000 indb.1981; største by Karachi,
5,1 mio 1981.
• Befolkning: 43,0 mio·1961; 64,9 mio 1972; 93,3 mio 1984.
• Religion: islam.
• Sprog: urdu, men andre sprog tales også.
• Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede eksport 1984): bomuld, tråd
og tekstil 34,3; forarbejdede tekstiler 8,8; ris 8,7.
• Vigtigste handelspartnere USA, UK og Japan.
• BNP pr. indb.1983 $ 390 (DK $ 11.490).
• Møntfod: rupee a 100 paisa.
• ØKONOMI OG ERHVERV. Pakistan er et typisk landbrugsland med ca. 50% 1985
af befolkningen beskæftiget i landbruget. Dyrkning kan kun ske ved
kunstvanding; et stort udviklet dæmnings- og kanalanlæg muliggør opdyrkning af
25% af Pakistans samlede areal. Jordfordelingen var ved statens dannelse meget
skæv, og selv om der løbende blev foretaget forsigtige jordreformer, skete der
først med reformer i 1970erne en væsentlig svækkelse af godsejernes store magt.
Dyrkningsmetoderne er stadig meget primitive og Pakistan har sammen med Indien
det dårligste arealudbytte i Asien. Der dyrkes især hvede, bomuld, majs, ris og
sukkerrør. Baluchistan kendt for frugt og dadler. Kvæg og husdyrhold har
betydning i de områder, der ikke kan kunstvandes.
• Minedrift og industri. Der findes en del mineraler men kun få er
rentable at bryde. I nord er fundet olie samt store forekomster af naturgas.
Industrien blev nationaliseret i 1972-76 men visse industrier er atter kommet
på private hænder. Industriproduktionen omfatter bl.a. bomulds- og
levnedsmiddelproduktion, samt stål-, cement- og kunstgødningsindustri.
• HISTORIE OG POLITIK. Pakistan opstod 1947 ved Britisk Indiens
selvstændighed og deling idet Alindiske Muhamedanske Liga fremsatte krav om
oprettelse af en separat muhamedansk stat; 1956 republik inden for
Commonwealth.
1958 overtog militæret magten. Efter forfatning af 1962 indførtes det
såkaldte basisdemokrati, dvs. lavere råd og forsamlinger sender repræsentanter
til højerestående forsamlinger; endvidere forsøg på civilt styre. Politisk
spænding og økonomiske modsætninger førte til at hæren igen 1969 overtog
magten. Delingen i Vest- og Østpakistan vanskeliggjorde integration og
stabilisering af statsdannelsen; endvidere fremførte Awami-ligaen krav om
selvstændighed for Østpakistan.
Da parlamentet efter Awami-ligaens valgsejr 1970 ikke blev indkaldt,
skærpedes konflikten og 1971 erklærede Østpakistan sig for uafhængig som
republikken Bangladesh. Den følgende borgerkrig, hvor Indien militær og moralsk
støttede Østpakistan, førte til centralregeringens militær nederlag. 1972
udtrådte Pakistan af Commonwealth som protest mod bl.a. Storbritanniens anerkendelse
af Bangladesh, som Pakistan dog selv anerkendte 1974. Forfatningsændringen 1973
der indførte et vist parlamentarisk demokrati gav dog fortsat vidtgående
beføjelser til præsidenten og således denne reel politisk magt.
I 1970erne gennemførte regeringen jordreformer og nationalisering af
industri og banker; dog fortsat økonomiske vanskeligheder og indre uro pga.
modsætninger mellem enkelte provinser. Efter parlamentsvalg 1977 kom det til
voldsomme uroligheder, og ved et kup samme år tog militæret igen magten.
Militærregeringen ledet af Zia ulHaq, der overtog præsidentposten 1978,
lovede nyvalg. Valget gennemførtes ikke; tværtimod skærpedes
krigsretstilstanden, censuren strammedes og al politisk aktivitet blev forbudt.
Henrettelsen af tidligere præsident Bhutto 1979 medførte internationale
protester. Omfattende indre uroligheder førte 1981 til forfatningsændring der
forlængede krigsretstilstanden. Streng islamisk lovgivning baseret på sunnitisk
ret indførtes fra 1979 trods modstand fra shiitterne der udgør 1/3 af
befolkningen i Pakistan.
1985 afholdtes valg, men uden deltagelse af politiske partier, og der
udnævntes en civil regering under M.K. Junejo. Efter valg i 1988 dannede B.
Bhutto, datter af Z.A. Bhutto og hidtil samlingspunkt for oppositionen, en koalitionsregering,
som har gjort op med den islamiske fundamentalisme. Udenrigs-politisk var Pakistan
først vestligt orienteret, men fra 1962 skete en orientering mod Kina og siden
også et tæt samarbejde med de øvrige islamiske stater. Pakistans væsentligste
udenrigspolitiske problem var modsætningsforholdet til Indien, bl.a. også
spørgsmålet om Jammu og Kashmir der 1947-49 og 1965-66 førte til væbnet
konflikt.
1973 normaliseredes forholdet mellem de to lande; de forhandlinger om
venskabs- og samarbejdsaftale der indledtes 1982 har foreløbig været
resultatløse, og det er i de efterfølgende år kommet til grænseepisoder, men
også møder på udenrigsministerplan. Pakistan blev medlem af de alliancefri
landes bevægelse 1979. Efter den sovjetiske invasion i Afghanistan og
udviklingen i Iran genoptog USA 1980 efter kort afbrydelse økonomisk og militær
hjælp til Pakistan, der i 1983 havde modtaget mere end 3 mio flygtninge fra
Afghanistan.
........................................................................................................................