Den korte forklaring:
para'digme: eksempel, forbillede; i videnskabsteori har
amerikaneren Thomas S. Kuhn anvendt paradigme om de herskende, alment
anerkendte forestillinger om en videnskabs principper, der ofte er delvis
underforståede og uformulerede (fx Newtons mekanik i den klassiske fysik) som
danner udgangspunkt for de enkelte forskeres undersøgelser. Hvis
forskningsresultaterne ikke kan forklares ud fra de gældende principper giver
det anledning til opstilling af et nyt paradigme som erstatter det tidligere og
yderligere kan forklare de hidtil uforklarlige forskningsresultater.
Den fyldige forklaring:
Ordet paradigme kommer fra græsk (παράδειγμα parádeigma, som
er samensat af para = "hos" + deiknynai = "vise", og det
betyder tilsammen "forbillede" eller "mønster"), heraf
kommer nutidens brug:
en tænkemåde eller et
system af tanker og sammenhænge
Mens paradigme tidligere alene blev brugt i videnskabelig
sammenhæng, hvor det betegner den helt overordnede ramme for gyldighed af
omverdens-fortolkninger, ses udtrykket i dag ofte at blive brugt synonymt med
'verdensanskuelse' eller endog 'synsvinkel'. Mens den moderne videnskab
forestiller sig, at ét paradigme må være sandt, opererer mere postmoderne
videnskabsteori med ikke-konkurrerende sameksistens af mangfoldige, hinanden
gensidigt udelukkende paradigmer.
En generel nutidig, videnskabelig opfattelse er, at et
paradigme er mønsterdannende og identificeret ved nogle grundlæggende
tankeformer og antagelser omkring videnskaben og virkeligheden. Et paradigme er
en sammenhængende teoridannelse og et overordnet verdensbillede, som deles af
et videnskabeligt fællesskab. Det er derfor muligt at identificere forskellige
paradigmer indenfor videnskabelige domæner, hvor paradigmer eksempelvis kan
bestå af epistemologiske retninger, som eksempelvis et hermeneutisk paradigme
indenfor humaniora.
Paradigmer sættes ofte i forbindelse med den amerikanske
videnskabsfilosof Thomas Kuhn (1922-1996). I værket Structure of scientific
revolutions fra 1962 formuleres begrebet, i denne betydning for første gang, og
værket fik senere stor udbredelse. Her opfattes et paradigme som en samling af
opfattelser og argumenter, der deles af en gruppe af forskere.
Paradigmebegrebet er populært, men anvendes ofte i en betydning, der afviger
fra den oprindelige formulerede af Kuhn.
En anden betydning af paradigme er forbillede. Et eksempel er fra Islam, hvor Muhammeds sunna
(sædvane) beskrevet i Hadith-samlingerne, står som et paradigme for alle
muslimer.
Paradigmeskift
Et paradigmeskift er et skift i tænkemåde eller nærmere
betegnet et skift fra et paradigme til et andet.
Begrebet blev introduceret af filosoffen Thomas Kuhn i det
videnskabelige værk The Structure of Scientific Revolutions. Kuhns epistemologiske
teori gik på, at der inden for en videnskab findes et dominerende paradigme i
en tidsperiode. Denne udfordres af nye paradigmer, hvis der findes nye
videnskabelige tilgange, der er bedre til at finde og løse videnskabelige
problemer.
Disse konkurrerende paradigmer kan sameksistere i en rum
tid, men når balancen skifter fra overvejende at have flest, der støtter det
oprindelige paradigme til at være flest, der støtter det nye paradigme, hvorved
dette bliver det dominerende, sker en videnskabelig revolution og dermed et
paradigmeskift.
Eksempler:
• Overgangen fra det geocentriske verdensbillede til det heliocentriske.
• Isaac Newtons fysik i forhold til relativitetsteorien. Der
gik mange år før relativitetsteorien blev anerkendt.
• Alfred Wegeners teori om kontinentaldriften blev først
anerkendt efter mange år.
• Statsminister Lars Løkke Rasmussens paradigmeskift ved
forhandlingerne om Finansloven og Skatte- og Udlændingeloven, december 2017.