Juan Perón, [pε'rᴐn],
1895-1974: argentinsk officer og politiker. Efter deltagelse i militærkup 1943
blev Perón arbejdsminister og 1944 forsvarsminister og vicepræsident. 1946 blev
han præsident med fagforeningernes støtte. Perón udviklede efterhånden et diktatur
der var præget af både fascistiske, nationalistiske og socialistiske ideer.
1955 blev han styrtet, gik i eksil men vendte 1972 tilbage til Argentina. Atter
præsident 1973 til sin død 1974.
........................................................................................................................