Andesbjergene deler landet i tre dele - i vest det lave kyst
land Costa med de fleste byer, derefter det bjergrige Sierra-område, og mod øst
sænker landet sig mod Amazonlandets regnskovsområder, Montaria.
Peru: republik; 1.285.216 km2. Hovedstad Lima,
5,0 mio indb.1985.
• Befolkning: 9,9 mio 1961; 13,5 mio 1972; 19,7 mio·1985,
størstedelen Indianere og mestizer.
• Religion: romersk-katolske kirke.
• Sprog: spansk og det Indianske sprog quechua.
• Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede eksport 1984):
olie 19,9; kobber 14,3.
• Vigtigste handelspartner USA.
• BNP pr. indb.19 83 $ 1.040 (DK 11.490).
• Møntfod: sol a 100 centavos/inti a 100 centavos.
Pe'ru: republik i Sydamerika. Vest-Peru opfyldes af
Andesbjergene med parallelle kæder med mellemliggende højsletter. Mod øst
sænker landet sig mod Amazonlandets regnskovsområde r, hvor klimaet er tropisk.
Det smalle kystland i vest har koldt, tørt klima. Befolkningstætheden størst på
højsletterne.
• ØKONOMI OG ERHVERV.
Kun 2-3% af Perus areal er opdyrket. Tidl. ejedes 2/3 af
hele det opdyrkede areal af en lille elite, men efter landbrugsreform i 1969 er
mange store godser udstykket eller lavet om til kollektivbrug; reformen var
helt opfyldt 1977, men siden er der sket en delvis tilbagegivelse af jorden til
de tidl. ejere. Til trods for kystlandets næsten ørkenagtige klima, findes landets
mest produktive landbrugsområde her, med kunstvanding fra de mange floder fra
bjergene; dyrkningen omfatter især eksportprodukterne sukkerrør og bomuld samt
ris; tørke gennem flere år har skabt flere problemer og 1980 måtte Peru for
første gang i historien importere sukker. I højlandet er størstedelen af
produktionen til landets eget forbrug, her er dyrkningsformen primitiv, dog
dyrkes til eksport en del kaffe. Landet er ikke selvforsynende med fødevarer.
Vigtigste eksportvare er cocaplanten, som udføres illegalt; indtjeningen
overstiger værdien af den samlede legale eksport. Der findes stort kvæghold i
bjergene, men overgræsning giver problemer. Stor fiskerigdom, overfiskning i
begyndelsen af 1970erne, men produktionen af fisk til fiskemel er stadig af
økonomisk stor betydning. Peru er rig på mineraler. Der brydes kobber, sølv,
jern, zink og bly; desuden findes tilstrækkelige olieforekomster til landets
eget forbrug. Udenlandsk, især amerikansk kapital har stået bag udnyttelsen,
men i begyndelsen af 1970erne er større dele af mineindustrien blevet
nationaliseret. Industrien er under udbygning, koncentreret omkring de store
byer langs kysten. Dårligt udbygget vejnet; de store højdeforskelle giver store
vanskeligheder.
• HISTORIE.
1821-26 løsrev Peru sig fra spansk styre, fra 1822 under Simón
Bolívar (før 1821, se Latinamerika). 1879-83 deltog Peru i Salpeterkrigen;
endvidere krig med Colombia 1932-33 og med Ecuador.1941. Indenrigspolitikken
præget af uro og hyppige revolter; det socialistiske parti APRA, grundlagt
1924, virkede især for Indianernes sociale og kulturelle stilling og
propaganderede for politisk og sociale reformer, fik bred tilslutning, men
gennem gentagne kup hindrede militæret at partiet fik regeringsmagten. Ved et
kup 1968 tog nationalistiske officerer magten; kongressen opløstes, men
politisk partier opretholdtes og en revolutionsregering tog magten. En ændring
af landets struktur indledtes med nationalisering af udenlandske firmaer, især
den amerikansk-ejede olieindustri, samt omfattende jordreformer. Pga. denne
politik udsattes Peru for stigende økonomisk pres: arbejdsløshed, stigende
udlandsgæld og under- og fejlernæring af over halvdelen af indbyggerne. Efter
fornyet kup 1975 førtes en mindre reformvenlig, men mere moderat politik, der
antydede en vis højredrejning og som tog sigte på en mere demokratisk
styreform. Valget 1980 betød et nederlag for venstrefløjen og markerede en
bekræftelse af de demokratiske, borgerlige tendenser og forkastelse af det
autoritære militær-styre; samtidig øget guerilla-aktivitet, især fra Den Lysende
Sti. Ved valget 1983 styrkedes venstrefløjen, uden dog at vinde flertal.
Præsidentvalget 1985 blev vundet af socialdemokraten A. Garcia Perez, hvis
væsentligste problemer er den magtfulde hær, guerillabevægelsen og landets
økonomi.