pitotrør [pi'to-]: sonde til måling af det totale
tryk i en væske eller en gas. Er et vinkelbøjet rør hvis ene ende vender mod
strømnings retningen, den anden er forbundet med et manometer. Til måling af en
strømnings hastighed anvendes et dobbelt pitotrør bestående af et ydre rør til
måling af det hydrostatiske tryk, og et indre rør til bestemmelse af
totaltrykket; af differensen kan hastigheden beregnes. Opkaldt efter den franske
fysiker H. Pitot (1695-1771). Anvendes i bl.a. log.