Pladetektonik. Jf. kontinentaldrift. Udstrækningen
af de vigtigste plader som jordskorpen opdeles i.
Pladetektonik: læren om de globale bevægelser i
jordskorpen. Jordens yderste hårde skal, lithosfæren, er delt op i en række
plader, lithosfæreplader, som til stadighed forskydes indbyrdes. Pladerne er
ca. 100 km tykke og består nederst af den ydre stive del af kappen, øverst af
Jordens skorpe. Under oceanerne er skorpen ca. 10 km tyk, og består af basalt,
mens den under kontinentet er gennemsnitlig 35 km tyk og overvejende består af
de relativt lette bjergarter gnejs og granit.
• Jordskorpe dannes. Hvor to plader glider fra
hinanden dannes der ny basaltisk oceanbund langs en oceanryg, en såkaldt
konstruktiv pladerand. Basaltisk lava kommer op og erstatter den oceanbund der
er gledet væk. Sker opsplitningen på land, dannes der først en lang
forkastningsbetinget dal, en gravsænkning, hvor de to dalsider langsomt (1 til
få cm om året) glider fra hinanden, mens basaltisk lava bryder frem i dalen.
Siden vil dalen blive til et hav. En sådan dal er den østafrikanske Rift
Valley, som fortsætter i Rødehavet og Jordandalen. På den måde kan et kontinent
blive delt i to, som driver fra hinanden ved kontinentaldrift, skubbet af de
oceanplader som kontinenterne ligger på. Oprindelig hang fx Afrika og
Sydamerika sammen, hvilket stadig afspejles af de to kontinenters kystlinjer.
De pas ser sammen.
• Jordskorpe forsvinder. Hvor to lithosfæreplader
støder sammen, forsvinder den ene plade ned under den anden (destruktiv
pladerand), i en vinkel på ca. 45°: en såkaldt Benioffzone. Langs dette
forskydningsplan er der hyppige og kraftige jordskælv, og samtidig sker der en
opsmeltning af skorpemateriale, som trænger op til Jordens over flade og danner
lange rækker af vulkanøer. fx Japan.
Neddykningen fører endvidere til dannelsen af en
dybhavsgrav langs ørækken, fx Filippinergraven. Hvor et kontinent indgår i
sammenstødet mellem pladerne, skubbes kontinentet og de foranliggende sedimenter
op til en foldekæde (jf. bjergkædedannelse). Hvor to plader glider langs
hinanden (neutral pladerand) sker der også en voldsom gnidning med kraftige
jordskælv i forbindelse med pludselige vandrette forrykninger i jordskorpen, fx
San Andreas forkastningen i USA.
• Den nye geologi. Teorien om kontinenternes
forskydning blev oprindelig fremsat af Alfred Wegener i 1915. Siden 1960erne
har pladetektonik givet en samlet forståelse af en lang række fænomener:
vulkanisme, jordskælv, bjergkædedannelse, udbredelsen af fortidige klimazoner,
fossile organismers udbredelse på kontinenterne m.m. Pladetektonik har
revolutioneret den moderne geologi.