Polen. Beliggenhed og største byer Farverne
markerer landets udstrækning før og efter 2. verdenskrig. Landet er 7 gange
større end Danmark.
Polen: republik i Nordeuropa. Størstedelen af Polen
består af lavland omkring floderne Odra og Wisla. I nord et kuperet
moræneområde, sydligere ligger Polens laveste terræn og længst mod syd dannes grænse
af Sudeterhøjlandet. Tempereret fastlandsklima.
Polen: 312.683 km2. Hovedstad
Warszawa, 1,6 mio indbyggere 1984
• Befolkning: 29,6 mio 1960; 32,5 mio 1970; 37,0
mio.1984, heraf 98% polakker med minoriteter af tyskere, ukrainere,
hviderussere, jøder, slovakker m.m.
• Religion: ingen forbindelse mellem kirke og
stat. Over 90% regnes for romerskkatolske.
• Sprog: polsk.
• Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede
eksport 1978): kul 14,3; kemiske produkter 9,8; transportudstyr 7,9. Vigtigste
handelspartner USSR. BNP pr. indbyggere 1983 $ 3900 (DK: $ 11.490). • Møntfod:
zloty a 100 groszy.
• ØKONOMI OG ERHVERV.
Polens erhvervsliv har siden 2. verdenskrig
gennemgået en radikal forandring fra et udpræget landbrugsland til et
højtudviklet industriland. Men trods denne kraftige udvikling er levestandarden
stadig lavere i Polen end i de fleste af de øvrige østeuropæiske lande.
• Landbrug.
Polen er dog stadig Østeuropas største
fødevareproducent og det eneste østeuropæiske land, hvor hovedparten af jorden
ejes og dyrkes af private. Kollektiviseringen begyndte 1948, men modstand og
direkte sabotage medførte opløsning og fordeling af jorden. Ca. 20% af brugene
er i dag statsbrug, resten er privatejede små brug. Der dyrkes rug, hvede, byg
og tomater samt kartofler. Husdyr holdet, især svineavlen, er af stor betydning
for landbrugseksporten.
• Minedrift og industri.
Grundlaget for industrien og det økonomiske
opsving er de store og let tilgængelige kulreserver. Desuden findes store forekomster
af zink og bly samt fosfat, jern, kobber og salt. Gennem en streng økonomisk
styring opnåedes 1950-80 en kraftig udbygning af statsdrevet industri med
hovedvægten på sværindustri, tekstilindustri samt fødevareindustri, og landet
er blandt de ti hurtigstvoksende, hvad industrikapacitet angår. Denne vækst var
i overvejende grad finansieret af udenlandske lån, hvorfor landet i dag har en
omfattende udlandsgæld. Industrien er især koncentreret i sydvest. Over
halvdelen af udenrigshandelen falder på de øvrige COMECON-lande.
• HISTORIE.
I 900-tallet sammensluttedes en række vestslaviske
stammer til hertugdømmet Polen, som kristnedes frem til ca. 1000. I de følgende
århundreder udvidedes riget i stadige konflikter med Hansaen og Tyske Orden.
1386 personalunion med Litauen. I 1400-tallet besejredes Tyske Orden og Polen
blev en Østersø-stormagt. Samtidig befæstede storadelen sin økonomiske og politiske
magt, og den polske konge fik ingen selvstændig magtbasis, men var afhængig af
rigsdagen, der helt domineredes af storadelen. Dennes indflydelse befæstedes
yderligere 1572, hvor Polen blev valgkongedømme. Frem til 1800-tallet var Polen
et feudalt landbrugssamfund, hvor bønderne var livegne og totalt underordnet
godsejerne. Handel og industri var lidet udviklede og domineret af indvandrede
tyskere og jøder.
Storadelens dominans umuliggjorde skabelsen af en
centralmagt og fra begyndelsen af 1600-tallet blev Polen i voksende grad
kastebold for udenlandske magter: i 1600-tallet især Sverige, i 1700-tallet
Rusland. Dette førte 1772 til Polens 1. deling, hvor Rusland, Preussen og
Østrig hver indlemmede store landområder. Under indflydelse fra Den Franske
Revolution opstod i begyndelsen af 1790erne en national vækkelse. Denne blev
nedkæmpet af nabolandene og i 1793 og 1795 gennemførtes Polens 2. og 3. deling,
der udslettede Polen som stat. 1807 oprettede Napoleon I storhertugdømmet
Warszawa omfattende dele af det tidligere kongerige Polen. 1815 tilfaldt det
meste af dette Rusland som et selvstyrende kongedømme. Fejlslagne polske
opstande 1831, 1848 og 1863 førte til ophævelse af alt selvstyre og til en
systematisk russificering. Samtidig forsøgtes germanisering i de tyske dele af
Polen.
• 1900-tallet.
Efter 1. verdenskrig blevet selvstændigt Polen
genoprettet i modsætningsforhold til både USSR og Tyskland, men i alliance med
Frankrig; fra 1926 udvikledes et fascistisk styre. 1939 blev Polen angrebet af
Tyskland og delt mellem dette og USSR. Efter Tysklands angreb på USSR 1941
besattes hele Polen af Tyskland som udsatte befolkningen og især jøderne for
brutal undertrykkelse og udryddelsespolitik. Tyskerne blev fordrevet 1944-45.
1944 dannedes en nationalkomite i Lublin med sovjettisk støtte. Denne
anerkendtes 1945 af De Allierede som Polens regering. 1945 ændredes Polens
grænser: de østlige dele tilfaldt USSR, medens de tyske områder Ø for
OderNeisselinien kom under polsk administration. Efter 1945 omdannedes Polen
til et folkedemokra ti under USSR's dominans og integreredes som medlem af
COMECON 1949 og Warszawapagten 1955 i Østblokken.
En folkelig opstand 1956 medførte en vis
liberalisering og ophævelse af kollektiviseringen af landbruget. Udviklingen
har siden været præget af spændinger mellem store dele af befolkningen og
kommunistpartiet, hvorunder den katolske kirke delvis er fremtrådt som
samlingspunkt for oppositionelle grupper. Store prisstigninger på forbrugsvarer
med baggrund i Polens økonomiske vanskeligheder fremkaldte omfattende uro
blandt arbejderne 1970-71 og 1976.
En omfattende strejkebevægelse blandt arbejderne
1980 med baggrund i nye økonomiske stramninger resulterede i dannelsen af
uafhængige fagforeninger som ved Gdańsk-aftalen anerkendtes af regeringen og
sluttedes sammen i fagforbundet Solidarność, mens de frie fagforeninger bl.a.
af frygt for en sovjettisk intervention accepterede partiets ledende rolle.
Upopulære ledere i stats- og partiapparatet blev udskiftet. I løbet af 1981
radikaliseredes strejke bevægelsen og i december indførtes militær
undtagelsestilstand hvorunder hovedparten af Solidarność ledelse arresteredes.
Det nu illegale Solidarność organiserede strejker og demonstrationer, men
regeringen fik hurtigt situationen under kontrol og 1983 ophævedes undtagelsestilstanden.
1987 forsøgte regeringen at gennemføre et økonomisk
reformprogram med store prisstigninger. En ny strejkebølge førte 1989 til
kommunistpartiets opgivelse af sit magtmonopol og rundbordssamtaler med medlemmer
af Solidarność. De førte til lovliggørelse af Solidarność, delvis frie valg og
økonomiske og politiske reformer i liberal retning.
1990 valgtes Solidarność-lederen Walesa til
præsident ved det første helt frie valg. Parlamentsvalg 1991 viste splittelse
blandt tidligere Solidarność-tilhængere, politisk apati i befolkningen og
problemer med at danne regering.