Logo

Refektorium

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

Et refektorium er spisesalen i et kloster. I et katolsk kloster vil refektoriet ofte være opført i den sydlige del af klosterområdet og vil ofte være dekoreret med kalkmalerier og udstyret med en pult, hvorfra der kunne oplæses opbyggelige fortællinger for munkene eller nonnerne under måltiderne.

I ortodoks-kristne klostre er refektoriet ofte udstyret med en ikonostas og et alter, så der kan foretages egentlige gudstjenester i forbindelse med måltiderne.

Artikel billede
Refektoriet i klostret i Tomar i Portugal

Refektorium er også betegnelsen for et rum (russ. трапезная / trapeznaja, fra græsk τραπέζι / trapezi), som findes i mange russisk-ortodokse kirker bygget fra ca. 1600-tallet til og med begyndelsen 1900-tallet, særligt i de såkaldte vinterkirker. Det er et større, lavloftet rum i kirkens vestlige del, som i vintermånederne benyttedes til gudstjenester eller til møder og forsamlinger blandt landsbyens indbyggere. Efter refektoriet følger derpå i østlig retning først kirkeskibet og dernæst alterrummet. I refektoriet var ofte en ovn, og det var tilladt at sidde her og spise, drikke, sludre og varme sig, før gudstjenesten gik i gang. Refektoriet havde således en vigtig social funktion for landbefolkningen; det var her man mødtes og udvekslede nyheder fra de små samfund under den strenge vinter, hvor hver enkelt gård og familie ellers kunne være isolerede i adskillige dage eller uger, hvis det ikke var for kirkegangen.

Artikel billede

Munke eller logebrødre i refektorium

Bøjning
et refektorium Ental ubestemt
refektoriet Ental bestemt
refektorier Flertal ubestemt
refektorierne Flertal bestemt

Oversættelser
Engelsk: refectory
Fransk: réfectoire

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Leksikon
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.109 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Lars Løkke’s parti Moderaterne
Effektiv reklame - klik her