I 1934 trillede de første S-tog ud på de københavnske
skinner og det elektrificerede S-togsnet blev taget i brug. Se alle de
historiske billeder.
DSB S-Banens (senere S-tog) første afgang fra Frederiksberg
Station mod Klampenborg, over Vanløse og Nørrebro, d. 3. april 1934.
S-tog udsigt over Svanemølle rangérterrænet i ca 1940.
I grove træk kan man dele typerne af S-tog på det
københavnske S-togsnet op i fire generationer, hvor der er lavet forskellige
versioner indenfor generationerne.
Et af "De brune" S-tog på banen i ca 1950. 1.
generation: Kælenavn: "De Brune" S-tog, selvom de reelt var vinrøde. Leverandører:
Frichs A/S (motorvogne). Scandia, Randers (mellem- og styrevogne uden motor). I
drift: 1934-1978
Et af 34 nye vogne i en ny version af 1.
generations-S-toget, her som prøvetog i 1961.
S'et i S-tog: har ikke nogen bestemt betydning, men fremkom
efter en rundspørge i Politiken, måske inspireret af, at man i Tyskland i 1930
indførte betegnelsen S-bahn.
S-tog med rutenet som det så ud i 1964 i en ikke-ryger kupe
i et 1. generations S-tog.
Det gamle "Brune" S-tog som veterantog på
skinnerne, netop ankommet til Klampenborg Station med Henning Hansen i
styrehuset. I døren ses fra venstre Jørgen Hansen, Robert Hein og Poul Erik
Rughave i 1996.
Dronning Margrethe indvier S-togsbanen til Hundige sammen
med prins Henrik, kulturminister Niels Mathiasen og DSBs generaldirektør Poul
Hjelt.
Et 2. generations S-tog mod Hellerup ankommer til
Fuglebakkens Station onsdag 2. marts 2005. Kælenavn: "Madkasserne"
eller "De Røde". Teknisk navn: MM-FU-MU-FS.
I drift: 1967-2007. Leverandører: Frichs, Århus (motorvogne)
og Scandia, Randers.
Blev hurtigt populære pga. komforten.
2. generations S-tog på Hundige Station i 2001.
3. generation: Teknisk navn: FC-MC-MC-FC. I drift:
1986-2006.
Blev aldrig rigtigt populært selvom de var de hidtil mest
komfortable at køre i. Det skyldtes, at togsættet ofte var ramt af tekniske
problemer. Der blev bygget 12 togsæt à 4 vogne.
Hovedparten af Københavns S-togslinier styres, i 1995, fra
driftscentralen nær Kalvebod Brygge. EDB-systemet, der styrer trafikken kaldes
"Byens Puls".
Gennem tiden har DSB fået malet graffiti på en masse tog. Her
i 2002.
S-togets logo er et af de kendeste logoer i
Københavnsområdet.
Der er ialt 172 km spornet. Der er 84 stationer
Passagertal: ca. 300.000 pr. dag. Daglige afgange: ca. 1100
En uvildig undersøgelse af asbestskandalen i S-togene
placerede ansvaret for den manglende indgriben, hos direktøren for S-tog, der
blev fyret med omgående virkning. Tagene med asbest fra S-togene bliver
begravet på Novaren lossepladsen ved Gislinge. Der er en membran og lavet dræn
så intet siver ned i jorden. Det er muligt at grave tagene op igen i fremtiden,
hvis man finder en bedre måde at komme af med asbesten på.
Et 4. generations S-tog ved Birkerød i 2010. Kælenavn: Hamsterne.
Teknisk navn: LIitra SA (8 vogne) Litra SE (4 vogne)
(betegnet Litra SE) - er den eneste type der nu er i drift på S-togsnettet. Leveret af: Alstom og Siemens fra 1996 og
Adtranz/Bombardier, Randers 1999-2006
Et af de nyeste S-tog af 4.
generation i 2010. Liniebetegnelsen med bogstaver, her E, blev indført maj
1950. I 1963 blev betegnelsen x indført til myldretidstog og i 1979 indførte
man dobbeltbogstavsbetegnelser til de linier, der kun kørte i dagtimerne. Tyve-minuttersdriften
blev indført i maj 1934.
Udviklingen er ikke gået hen over hovedet på DSB. På flere
S-tog er der indført stillezone, hvor det er forbudt at tale i mobiltelefon,
ligesom, der nu også er gratis WIFI i S-togene.
S-togsnettet 2. april 2014