med vigtigste byer.
Kantoner (blå tal): 1. Aargau; 2. Appenzell Ausserrhoden; 3. Appenzell Innerrhoden;
4. Basel-Land; 5. Basel-Stadt; 6. Bern; 7. Fribourg; 8. Genève: 9. Glarus; 10.
Graubünden: 11. Jura; 12. Luzern; 13. Neuchâtel; 14. Sankt Gallen; 15. Schaffhausen;
16. Schwyz; 17. Solothurn; 18. Thurgau;
19. Ticino; 20. Unterwalden Nidwalden; 21. Unterwalden Obwalden; 22. Uri; 23.
Valais; 24. Vaud; 25. Zug; 26. Zürich. Understregede navne på kortet
markerer hovedbyer i kantonerne.
Schweiz: forbundsrepublik i Centraleuropa. Alperne dækker
60% af Schweizs areal, opdelt i en nordlig og sydlig hovedkæde af Rhinens og Rhônes
dale. Nord herfor findes et lavereliggende forland, der er Schweizs kerneland
med 65% af befolkningen bosat. Helt i nordvest findes en del af Jurabjergene.
Tempereret klima, dog varierende med højden.
Schweiz: forbundsrepublik bestående af 23
kantoner; 41 293 km2. Hovedstad Bern,
300.500 indb.1985.største by Zürich,
834.800 indb.1985.
• Befolkning:
5,4 mio, 1960;
6,2 mio, 1970;
6,5 mio, 1985.
• Religion:
halvdelen romersk-katolske
kirke, halvdelen protestantiske kirke.
• Sprog:
tysk (ca. 65%),
fransk (ca. 18%) og italiensk (ca. 10%) er alle off.
• Vigtigste
eksportvarer (i pct.
af samlede eksport 1984): maskiner 30,9; kemikalier 13,3; ure og videnskabelige
instrumenter 9,8; medicinalvarer 7,7.
• Vigtigste
handelspartnere Tyskland og Frankrig.
BNP pr. indb. 1983 $ 16.390
(DK $ 11.490).
• Møntfod:
schw.franc a 100
centimes.
• ØKONOMI
OG ERHVERV. Landet hører til blandt verdens førende handelsnationer, bl.a.
begunstiget af den centrale beliggenhed i forhold til de europæiske handelsveje.
Schweiz er højt specialiseret industriland med hovedvægten på
produkter der kræver få råmaterialer og stor ind sats af fagligt højt
kvalificeret arbejdskraft. Yderligere gør et stort antal internationale banker Schweiz
til et af verdens vigtigste finanscentre. Til trods for den nære handelsmæssige
tilknytning til EU er Schweiz medlem af EFTA; landet har dog siden 1973 frihandelsaftale om industriprodukter
med EU. - Landbrug dyrkes på små brug,
især med vægt på mejeri produktion og i de seneste år også på kødproduktion.
Mælkeproduktionen danner grundlag for en betydelig osteeksport. Skovbruget er
især i Jurabjergene betydeligt. Schweiz er fattig på mineralske
råstoffer, men har betydelige energiressourcer i vandkraften. Industrien er
baseret på importerede råvarer, indenlandsk kapital og 950.000 (1984)
gæstearbejdere. Ofte ligger rige håndværksmæssige traditioner til grund for
industrien, bl.a. fremstilling af ure. Industrierne er meget alsidige og
fordelt på et stort antal små og stærkt specialiserede fabrikker spredt over
hele landet. Stor international banksektor og betydelig såvel sommer som vinterturisme .
• HISTORIE OG POLITIK. Schweiz
var romersk provins 58 fødtKr.- 445 e.Kr. 1291 ind gik urkantonerne Schwyz, Uri
og Unterwalden et edsforbund rettet mod feudalherrerne og Habsburg som
besejredes 1315. Det løse statsforbund udvidedes i 1300-1500-tallet og blev
uafhængigt af Tyske Rige 1499 (formelt 1648). Reformationen medførte religiøse
konflikter og borgerkrig, men Trediveårskrigens trussel mod Schweiz
førte til enighed. Schweiz omdannedes 1798 af Napoleon I til et
centraliseret demokrati, Helvetiske Republik, men 1803 genoprettedes
Edsforbundet som fransk lydstat. 1815 anerkendtes Schweizs
suverænitet og permanente neutralitet. Borgerkrig 1847-48 mellem de liberale
kantoner og det katolsk-konservative Sonderbund førte til dettes
nederlag. Ved forfatninger af 1848 og 1874 blev Schweiz
forbundsstat med magten delt mellem kantonerne og for bundsmyndighederne; der
er dog vidtstrakt brug af folkeafstemninger. Forbundsforsamlingens to kamre
(lovgivende) udpeger et forbundsråd (regering) der årligt vælger ny præsident.
Kvinder fik først valgret 1971. Ved folkeafstemning 1981 vedtoges
forfatningsændring med bl.a. sikring af ligeret til kvinder. Derimod
forkastedes ved folkeafstemning 1984 forslag om ret til militærnægtelse. Schweiz
var neutralt under begge verdenskrige, er ikke medlem af FN, var medstifter af
EFTA i 1960 og fik særaftale med EF/EU 1972.
..................................................................................................................